I de 2 måneder jeg har været i Peru, har jeg haft muligheden for at blive klogere på deres traditioner, skikke, og mere end noget deres kultur. Trods nogle komplikationer, der opstod i den tid, jeg har været her, kan jeg i høj grad sige, har og nyder mit ophold her i Peru. Den erfaring jeg får fra det sted, hvor jeg arbejder, har givet mig mulighed for at hjælpe andre, der er noget, jeg virkelig nyder og det er en enestående oplevelse.

Jeg bor i hovedstaden Lima mere specifikt i distriktet Pueblo Libre og arbejder i Santa Anita, cirka 1,5 time fra, hvor jeg bor. Jeg arbejder på et ældre center, hvor de ældre kan komme og lave forskellige aktiviteter, deltage i kurser og få frokost. Min arbejdsdag består typisk af at jeg møder ind klokken 9:00-9:30, og starter min dag enten med at hjælpe i køkkenet eller forberede mine engelsk kurser. Jeg har tre engelsk kurser om ugen sammen med en anden frivillig på projektet.  Klokken 12 hjælper vi med at servere frokosten for de ældre og spiser sammen med dem.  Det er meget forskelligt fra, hvornår jeg får fri, men det er typisk mellem 15-16. Efter frokost er der ofte noget som skal fejres, konkurrencer eller arrangementer.

Det er en ting som man hurtigt lægger mærke til, hvor gode og glade Peruanerne er for at fejre noget. Santa Anita er et meget fattigt område og de fleste har ikke mange midler, men deres livsglæde er stører end noget andet. Det er helt sikkert en ting jeg vil tage med fra dette projekt, at sætte pris på de ting man har, i stedet for det eller hvor meget man mangler.  Derfor sætter de også rigtig meget pris på os frivillige på projektet, der går ikke en dag uden mindst 10 kys og krammer og ”tak fordi at du valgte os” samtaler.

Selvom at de er så kærlige og gode til at vise, hvor taknemmelige de er, er det stik modsatte den anden vej. De hader konflikter og hvis de har et problem, så snakker de helst ikke om det. Det skulle jeg virkelig vænne mig til, da kulturen i Danmark er meget direkte er den her meget indirekte.  En anden ting man hurtigt opdager er deres opfattelse af tid. Vi er i Danmark meget punktlige, men her er det stille og roligt, hvilket vil sige at, hvis vi har en aftale klokken 10, kan den hurtigt blive 11 i stedet for. Men jeg nyder dagene her i Peru og glæder mig til de næste 4 måneder, hvor jeg flytter ind i et frivillighus sammen med andre frivillige og skal arbejde med børn.

November, 2016

14874987_1286920717985133_1416492407_n
14872579_1286923074651564_1540899626_n
14872526_1286921677985037_84744980_n
14872442_1286921374651734_414808077_n