Her kan du læse om familien Baks beretning om at være værtsfamilie. Familien havde udvekslingsstudenten Sofie fra Schweiz boende i 2017. Parret har en datter på otte år og har tidligere været værtsfamilie for to piger – henholdsvis fra New Zealand og Brasilien.

 

Vi besluttede os i december 2016 for at åbne vores hjem for endnu et værtsbarn. Vi har haft masser af gode oplevelser med vores piger fra Brasilien og New Zealand, så denne gang tænkte vi, at det kunne være spændende, at møde en ung fra et europæisk land. Altså en der kommer fra et land, der afstandsmæssigt og måske også kulturelt er tættere på os. Sofie er vores tredje værtsdatter. Inden hun ankom til Brande i januar, havde vi talt sammen en enkelt gang på Skype og vi sendte hende vores julebrev for 2016, hvor vi fortalte om, hvad vi havde lavet i året der netop var gået. Så var hun lidt forberedt på, hvad vi laver i familien.
Min danske lillesøster er den tålmodig-ste dansklærer, man kan ønske sig Vores “storesøstre” har givet liv i huset, giver nye impulser i hverdagen og vores datter, som går i første klasse er meget nysgerrig på at lære fremmedsprog. Derudover har det bragt os nye perspektiver på, hvordan vi gør tingene i vores hverdag.
S0fie og vores datter nyder at være sammen og lære hinanden sprog. Sofie siger, at hun er den bedste dansklærer, for hun bliver ved med at forklare ordene på dansk indtil Sofie har forstået dem. Og når de er forstået oversætter Sofie dem til engelsk og tysk – så det er winwin for dem begge. Selv om hun kun er otte år, er det tydeligt , at hun er meget opmærksom på, at det er vigtigt at kunne sprog for at kunne forstå andre menneske og for at få noget at vide. Hun har udviklet en naturlig forståelse for, at sproget er en “nøgle” til at kunne forstå verden. Samtidig synes vi, at det er vigtig for hende, der ellers er enebarn at lære at skulle dele opmærksomheden med en anden.
Vi synes, det er spændende at høre de unges refleksioner over deres møde med den danske levevis. Selv lærer vi meget om andre kulturer, når vi forholder os til vores egen kultur og vores værdier, når vi bliver udfordret på, hvorfor vi plejer at gøre tingene på en bestemt måde. Det er lærerigt og udfordrende.
Og netop det – er for os noget af det bedste ved at være værtsfamilie. Vi er blevet opmærksomme på verdens mangfoldighed midt i hverdagen. Reflektionerne over, hvorfor vi gør tingene, som vi gør. At skulle forklare vores egen kultur og vores værdigrundlag er særdeles udfordrende. Man bliver opmærksom og bevidste omkring tingene på en helt anden måde. En stor oplevelse i hverdagen Her i familien er vi bidt af at møde verden og de mange skønne, modige, nysgerrige unge mennesker. Det er livsbekræftende. At være værtsfamilie er en stor oplevelse i hverdagen til ganske få omkostninger. Vi har ikke fortrudt et eneste sekund.
Værtsfamilie - piger på terrassen
Vil du vide mere om at være værtsfamilie?
Så læs mere her.