Mit navn er Julie, og jeg er 17 år gammel. Jeg kommer fra Silkeborg, i Midtjylland. Jeg er på udveksling i USA. Lige nu bor jeg i Rochester, New York. Jeg har den 9. april været i USA i 8 måneder.
Den 9. august 2017 sagde jeg farvel til venner og familie. Det var en surrealistisk oplevelse at sige farvel, velvidende at næste gang vi ville se hinanden igen, ville være om 11 måneder. Jeg fik sagt godt farvel, og så gik turen ellers mod New York. New York var helt sikkert min drømmestat, så da jeg fandt ud af, at det var der, jeg skulle bo, blev jeg helt utrolig glad. Det var en drøm, der kom til virkelighed. Silkeborg var lige pludselig meget lille.
Jeg har altid nydt at rejse og se verden. Derfor var et udvekslingsophold det helt rigtige for mig. Det har været en stor omvæltning, med en helt ny hverdag. Jeg går på High School her i USA. Min skole hedder Greece Olympia High School. Skolen er meget anderledes, end hvad jeg var vant til i folkeskolen. Det tog noget tid at blive helt tryg ved skolen og få styr på mit skema.
De fedeste oplevelser har blandt andet være at rejse. Jeg har fået set en del af det store ukendte USA, som ikke er så ukendt mere. Kort efter jeg var ankommet tog min værtsfamilie og jeg til Canada. Deres familie ejer en hytte som ligger ude på deres egen lille ø. Det var super lækkert, og med varm sommer. AFS har nogle ture, som man kan vælge og tage med på, hvis man lyster. Jeg tog til Washington D.C med AFS, for selvfølgelig at se hovedstaden. I november, tog vi til Las Vegas. Min værtsmor er advokat og havde en konference i Las Vegas. Vi lavede derfor en lille ferie ud af det. En af dagene fløj min værtsfar og jeg til Los Angeles, da det er en kort flyvetur fra Las Vegas. Det var en helt vild oplevelse. Vi så alle de kendte turistattraktioner. Vi var på en rundtur af hele byen. At se Hollywood-skiltet var en drøm der kom til live.
Til jul tog vi til Ohio for at besøge noget familie.
Nu er det april, og jeg skal snart til New York City med AFS. Jeg glæder mig så meget til at se NYC, som jeg hele mit liv gerne har villet opleve.
Inden jeg startede i skole, begyndte jeg til fodbold, som de herovre kalder for Soccer. Jeg vil helt sikkert anbefale at starte til en sport, da det hjælper dig med at lære en masse nye mennesker at kende, inden din hverdag for alvor går i gang. Jeg kan i hvert fald sige at det hjalp mig en del, da jeg endelig startede i skole.
Der har været op og nedture. Det vil der altid være. Jeg vil sige at en af de hårdeste oplevelser for mig var allerede to uger inde i mit ophold. Jeg havde fodboldtræning kl. 8 om morgenen. Der var omkring to uger til at jeg skulle starte i skole. Dagen inden, havde jeg været ude og købe en cykel sammen med min værtsfar. Det var morgen, og jeg skulle tidligt afsted. Jeg hopper på cyklen, i et super godt humør. Et par minutter efter jeg er kommet ud på en af de større veje, bliver jeg ramt af en bil. Ja, du læste rigtigt. En bil kørte ind i mig. Ikke nok med at en bil ramte mig, men så stoppede personen aldrig. Det var en “hit and run”, som de siger herovre. Intet alvorligt skete. Jeg var okay. Vi tog på hospitalet, da jeg selvfølgelig slog mig. Min læbe var hævet. Lidt ligesom når man er til tandlægen og de bedøver en, så man intet kan føle. Det var den følelse jeg havde. Jeg blødte lidt her og der, og havde et kæmpe blåt mærke på mit ben, da cykelstyret ramte ind i mit ben. Det hårdeste ved den oplevelse, var at jeg ikke havde mine forældre ved min side. Det var første gang i mit liv, at de ikke kunne være der fysisk for mig, efter at være kommet til skade. Det var hårdt. Jeg kom igennem det, med hjælp fra min skønne
værtsfamilie. Hvis jeg kunne klare det, kunne jeg klare alt, tænkte jeg.
Noget af det sværeste ved at være på udveksling vil jeg sige er, at hvis der opstår en uvant situation, og du ikke helt ved hvad du skal gøre, er det svært fordi du er i et fremmede land uden dine venner og familie. Det kan være svært at være modig og bare hoppe ud i det, men jeg tænker du vælger at være en udvekslingsstudent, fordi du er klar på nye udfordringer. Derfor er det også vigtigt at bare og springe ud i det, og tage hver dag som det kommer.
Jeg bor hos en vidunderlig værtsfamilie. Til at starte med var det mig, min værtsfar Brian, min værtsmor Lian, deres hund Galavant (Gallie), og deres kat Hunter. Familien er nu forstørret, med to små drenge. De har nemlig fået tvillinger. Den 19. Marts blev de forældre til to små baby drenge. Enzo og Charles (Charlie). De er så søde, og jeg er rigtig glad for endelig at være en værtssøster. Det har helt sikkert været en stor omvæltning, og det er stadig meget nyt, men vi tager bare en dag ad gangen. Jeg elsker at bo her ved familien Gravelle. De har gjort mit år helt fantastisk. Selvfølgelig har vi haft vores svære tider, men kommunikation har gjort det nemmere. Vi er gode til at snakke med hinanden. Jeg vil helt sikkert sige at kommunikation er super vigtigt. Det kan være hårdt til tider, men i det lange løb gør det alt meget nemmere. Der er stadig nogle ting som er hårde, men det er også en del af det hele.
Jeg vil råde andre udvekslingsstudenter til at være åbne, og tag det hele som det kommer. Det er ikke nemt, hvis du har for høje forventninger. Det er vigtigt at sige “ja”, og være imødekommende. Stik en finger i jorden, og fornem situationen omkring dig. Endelig ikke ring for meget hjem, fordi selvom det virker som om at du vil savne din familie mindre ved at snakke med dem, vil du faktisk savne dem mere. Tag det fra en med egen erfaring. Jeg elsker at snakke med min familie derhjemme og opdatere dem om hvad jeg går og laver. Derfor oprettede jeg en Facebook gruppe for familie og venner inden jeg tog afsted, hvor jeg en gang imellem laver nogle opslag og fortæller om mit liv som udvekslingsstudent. Det vil jeg sige er en rigtig god ide, så hele familien derhjemme kan følge lidt med i, hvad du går og laver.
Husk og nyd hvert et øjeblik, fordi før du ved af det, sidder du i flyet, på vej hjem til Danmark.
– Julie