AFS bygger på tanken, at forståelse mellem verdens kulturer kun opnås ved, at folk engagerer sig af egen fri vilje og uden økonomiske bagtanker. Derfor arbejder AFS-frivillige i hele verden på at skabe interkulturelle aktiviteter, sådan at flest mulige mennesker kommer i berøring med andre kulturer.

Hvem kan blive frivillig hos AFS?

AFS har til formål at arbejde for fred gennem forståelse for verdens mange kulturer og engagerer sig i de fælles problemer, der truer verdenssamfundet.

Hvis du støtter dette formål og har lyst til at træne din kulturelle intelligens, kan du blive frivillig hos os. Du behøver ikke at have rejst med AFS for at blive en del af vores frivillige netværk. Vi har alle aldersgrupper repræsenteret og vores frivillige er fra alle dele af Danmark. Vi har mange forskellige baggrunde - vi arbejder sammen og lærer af hinanden.

Hvad kan du arbejde med som frivillig?

Som frivillig afgør du, hvor du vil lægge din indsats og hvor meget du vil have ud af dit engagement. Du kan vælge at sende dit barn ud i verden eller du kan vælge at blive værtsfamilie for en udvekslingsstudent, ligesom du kan påtage dig opgaver i forbindelse med enkeltaktiviteter i lokalforeningen. Du har også mulighed for at blive en del af de nationale udvalg, der står for koordinering af en lang række aktiviteter i foreningen.

Hvad får du ud af at være frivillig?

  • En spændende og lærerig hobby
  • Tæt kontakt med et interkulturelt miljø med mulighed for at møde andre kulturer
  • Nye venner og bekendte fra Danmark og resten af verden
  • Organisations- og ledererfaring
  • En post på dit CV, der kan åbne nye døre
  • Muligheden for at deltage i kurser, der udvider din horisont og giver nye kompetencer
  • Du bidrager til fred og forståelse mellem kulturer


AFS' frivilligpolitik.