Hvis I ønsker at blive værtsfamilie for AFS skal I udfylde en ansøgning. Den hurtigste måde er at bruge vores elektroniske ansøgningsskema online. Hvis I ikke har mulighed, for at ansøge online er det også muligt at udfylde en papiransøgning. Man kan få tilsendt ansøgningen pr. post fra sekretariatet ved at sende en email til afs.interkultur@afs.org (husk at oplyse fuld postadresse i emailen).

Vejledning til online ansøgning

  • Start ansøgningsprocessen: KLIK HER.
    Det vil tage dig til følgende adresse
    https://www.afsglobal.org/HostFamily?country=DEN
  • Vælg “Opret ny konto” lige under login-knappen
  • Indtast Brugernavn (f.eks. dit fulde navn)
  • Udfyld resten af skemaet og husk at acceptere Internet Based Consent Form
  • Tryk “SEND”
  • Du vil herefter modtage en email med bekræftelse på dit Brugernavn og kodeord, samt et link til din online ansøgning
  • Klik på linket i mailen for at kunne logge ind på din ansøgning
  • Du vil nu få adgang til den foreløbige ansøgning, men start med at læse/udskrive “Vejledningen”, som vil vejlede dig i, hvordan du udfylder din ansøgning

Husk at opgive en email adresse, da den første del af ansøgningsproceduren primært foregår på email. Hvis du ikke har hørt fra os senest 5 arbejdsdage efter, at du har udfyldt ansøgningen, vil vi bede dig ringe til sekretariatet på 38 34 33 00 eller emaile os på afs.interkultur@afs.org.


Vejledning til papiransøgning

  • Udskriv placeringsansøgningen (hvor I skriver lidt om hvilken type udvekslingsstudent I vil værte) og værtsfamilieansøgningen (hvor I beskriver jer selv), som I finder nederst på siden
  • Udfyld begge formularer
  • Send dem ind til os. Adressen er
    AFS Interkultur
    Nordre Fasanvej 111
    2000 Frederiksberg

Hvad enten I udfylder en online ansøgning eller en papiransøgning, vil AFS-lokalforeningen i jeres område kontakte jer, så I kan få en snak med nogen, der allerede har været værtsfamilie. I forbindelse med det hjemmebesøg, som er en del af jeres godkendelse som værtsfamilie, vil der også blive rige muligheder for at få svar på de spørgsmål I eventuelt måtte have.

Vær opmærksom på, at placeringsansøgningen handler om, hvilken udvekslingsstudent I gerne vil have. I er velkomne til at springe spørgsmål over, som I ikke på nuværende tidspunkt kan svare på.

I er også velkomne til at bestille brochuremateriale. Så sender vi jer ansøgningsformularerne med posten