Bosnien-Hercegovina ligger i hjertet af Sydøsteuropa. Det er her de østlige og vestlige civilisationer gentagne gange har mødtes, nogle gange med et brag, men oftest med åbenhed og tolerance, hvor de har beriget og støttet hinanden gennem områdets lange og fascinerende historie.

I Bosnien-Hercegovina er der tre officielle sprog, serbisk, bosnisk og kroatisk. Dette afspejler netop at Bosnien-Hercegovina er beboet af forskellige folkeslag og religioner, og dette kommer til udtryk i statens multisprogethed.

Måske er det allervigtigste for besøgende i dag at vide, at Bosnien-Hercegovina er et betagende smukt land, med en lang række af billedskønne landskaber, mangefacettede kulturer, rige traditioner og venlige folk. Som den gamle floskel siger ’folket skaber stedet’ – og Bosnien-Hercegovinere er i særdeleshed stolte over deres gæstfrihed og at de behandler gæster som om de var familiemedlemmer. Og familien har plads i hjertet.

Mennesker i Bosnien-Hercegovina

Folk i Bosnien er ofte meget direkte og ærlige i deres kommunikation. De deler deres meninger, deres ønsker og kritik i åbne diskussioner om daglige problemer. Det bosniske folk er meget venlige og indbydende med en unik sans for humor. Forholdet mellem forældre og børn er for det meste baseret på gensidig tillid, selvom forældrene har det sidste ord i mange beslutninger. Hvis du viser ansvarlighed og modenhed, kan du få lov til at træffe mange beslutninger selv.

Photo by Habeebee
Photo by Habeebee

 

Photo by Jaime Silva
Photo by Jaime Silva

Folk og fællesskab

Du vil sandsynligvis få en værtsfamilie i en lille by eller et landdistrikt i Bosnien. Mange lever med deres udvidede familie, og det er almindeligt for bedsteforældre at passe børn, mens forældrene arbejder. Din værtsfamilie vil med glæde gerne hjælpe dig med at finde aktiviteter i byen, eksempelvis sport, musik eller lignende aktiviteter. Det kan være en god måde at møde folk og få venner på. Et håndtryk eller et kys på kinden efterfulgt af et simpelt “hello” er  deres tegn til, at du er budt velkommen i dit nye samfund.

Skolegang

Skoleugen går fra mandag til fredag, men den kan fungere i to skift: Den ene uge vil du have timer fra 08:00 til 14:00, og den anden fra 14:00 til 20:00. Klassestørrelsen varierer fra 20 til 30 elever. Nogle skoler har forskellige klubber, som kan være indenfor bl.a. musik, sport, kunst og drama. Timerne afholdes for det meste om lørdagen. Du kan også få mulighed for at deltage i en-dags- eller weekendskolerejser i landet eller til nabolandene.

Photo by Vitor Antunes
Photo by Vitor Antunes
Photo by Brenda Annerl
Photo by Brenda Annerl

Sprog

Bosnien-Hercegovina har tre officielle sprog: bosnisk, serbisk og kroatisk. Det kan lyde som om, der er en masse at lære, men bare rolig, når du lærer ét af sprogene, kan du stort set forstå dem alle tre. Du vil dog gøre dig selv en tjeneste ved at deltage i de intensive sprogkurser, som er tilgængelige de første to måneder i dit ophold.

Mad

Bosnisk mad er relateret til tyrkiske, græske og andre tidligere osmanniske og middelhavskøkkener. De fleste familier siger “prijatno “, før de begynder at spise. Det betyder “nyd din mad”. Typiske retter er ćevapi (grillet, hakket kød), pita (tærte fyldt med kød, kartofler, ost, spinat eller græskar), dolma (grøntsager proppet med kød og ris), og baklava (kage med sukkersirup) til dessert. Måltider indeholder også normalt oksekød, lammekød og kartofler, og der drikkes en masse kaffe og te i løbet af dagen.

Photo by Zlatko Unger
Photo by Zlatko Unger

Her kan du se dine muligheder for at komme til Bosnien-Hercegovina