Costa Rica er en af syd- og mellemamerikas mest politisk og økonomisk stabile nationer – til dels fordi de ikke har nogen hær. Regeringen bruger i stedet for mange af deres skattepenge på sundhedsvæsenet og uddannelse. Costa Rica er desuden kendt for sin biodiversitet, der kan ses og mødes overalt i parker og naturreservater. De beskyttede skove og egne dækker næsten en tredjedel af landet, og har lagt grund for den voksende øko-turisme.

Som besøgende i Costa Rica kan man vandre op i de skydækkede bjerge, udforske floder i junglen, og få varmen oppe på aktive vulkaner, og landet er så populært blandt turister, at de udgør dets største industri. Selvom Costa Ricas natur er smuk og varieret, så bor omkring halvdelen af befolkningen dog i de moderne (stor)byer.

Omtrent 95% af indbyggerne er efterkommere af europæiske indvandrere, og næsten alle er veluddannede, gæstfrie og bemærkelsesværdigt tilbagelænede – de tager tingene som de kommer. Fællesskab er vigtigt for ticos (folk fra Costa Rica), og de er altid parate til at give en hjælpende hånd med. Loyalitet og venskab er meget vigtigt i Costa Rica.

Folk og fællesskab

Selvom du kan komme til at bo hvor som helst i Costa Rica, vil det sandsynligvis blive i et forstads- eller byområde. Det er meget værdsat at dele blandt den udvidede familie, så du kan sagtens forvente, at familieliv vil spille en væsentlig rolle under dit ophold. Måltider er ofte fyldt med passionerede samtaler om flere forskellige emner, og især i weekenderne kan samtalerne stå på i længere tid.

Skolegang

Du vil formentlig skulle gå i en offentlig skole, hvor skoleåret løber fra februar til december. Skoledagen varer normalvis fra 08:00 til 16:30. Elever i Costa Rica bærer skoleuniform. Du kan altid deltage i sportsturneringer med din skole eller i samfundet,  eller hvis du hellere vil i eksempelvis en musikgruppe eller andre forskellige klubber, har du også mulighed for det.

A photo posted by Clara Aiello (@_harley_97) on

Sprog

Spansk er det officielle sprog i Costa Rica, men nogle mennesker taler også engelsk udmærket. Du behøver ikke at kende spansk før programmet, men hvis du har et grundlæggende kendskab til spansk eller engelsk vil det være nyttigt.

Mad

Kartofler, æg, majs, ris, bønner og mælkeprodukter er vigtige elementer i køkkenet i Costa Rica. I løbet af ugen indgår der ikke nødvendigvis kød eller fisk. I Costa Rica vil du opleve et stort udvalg af frisk frugt, frugtsaft og grøntsager.

Her kan du se dine muligheder for at komme til Costa Rica