Sang og musik er karakteristisk for Letlands kulturelle liv. Den første sangfestival blev afholdt i landets hovedstad, Riga, i 1873 og er siden fortsat hvert femte år. Højdepunktet er en gigantisk korsang i det fri. Og de er bare én af de mange sang- og dansefestivaler, der tiltrækker tusindvis af besøgende fra ind- og udland. Det siges, at der findes en folkesang for hver lette.

For 50 år siden var Letlands økonomi afhængig af fiskeindustrien og landbruget, men sovjetterne, som kontrollerede landet fra 1940-1991, importerede tung industri. Nu, hvor letterne har rystet Ruslands dominans af sig, er landet ved at privatisere disse industrier. Samtidig i Riga er iværksættere ved at søsætte nye virksomheder, hvilket giver byen et skud af energi og dynamik blandt de gamle art nouveau-bygninger. Riga er hyggelig og smuk og har en velbevaret gammel bydel.

På trods af de mange antikke slotte og kirker, der knejser velbevarede rundt omkring i landet, så kommer der relativt få turister til Letland, og de lettiske kunstnere og forfattere er ret ukendte udenfor landets grænser. Alligevel er folket i Letland dybt stolte over deres kultur, som er flere hundrede år gammel.

welcome to Latvia Europe (15)

Folk og fællesskab

Du kan komme til at bo over alt i Letland med en familie, der taler enten lettisk eller russisk. Over halvdelen af befolkningen i de store lettiske byer er russisk. Uanset hvor, du bliver bosat, er der rig mulighed for at lære begge sprog. Lettiske familier holder af at besøge hytter i deres eget land i både weekender og ferier. Det er også vanligt, at flere generationer bor under samme tag.

Skolegang

Skoleåret går fra september til maj måned. En normal skoleuge varer fra mandag til fredag og starter kl. 8 og slutter kl. 15. Offentlige skoler underviser på enten russisk eller lettisk, og det kommer an på din værtsfamilie, hvilken skole du vil blive placeret i. Nogle af de hårde fag er lettisk sprog og litteratur, Letlands historie og matematik. Du har også mulighed for at vælge valgfag.

welcome to Latvia Europe (18)
daniels-joffe-cEycHzRoVlA-unsplash

Sprog

Lettisk tilhører en baltisk gren af den indoeuropæiske sprogfamilie. Det tales af mindre end halvdelen af befolkningen som første sprog og betragtes som truet. Der er et stort russisk samfund i Letland, hvilket er grunden til, at russisk er udbredt. Lettiske teenagere nyder at lære og tale engelsk og vil sikkert gerne hjælpe dig med at lære lettisk. At have et grundlæggende kendskab til engelsk vil være nyttigt. AFS vil også støtte dig ved at give sprogundervisning, lektioner og materialer.

Mad

Måltider udgør familietid, så sørg for, at du er hjemme til middag. Lettisk mad varierer afhængigt af regionen. Ferie og årstider symboliserer ofte traditioner eller overbevisninger. Kød og kartofler er en vigtig del af kosten sammen med røget fisk, mælkeprodukter, æg og korn – og kager. Supper og pølser er også meget populært. Om sommeren og efteråret er det populært med tærter med friske bær.

welcome to Latvia Europe (25)

Her kan du se dine muligheder for at komme til Letland