Marokko er et land i Nordvestafrika. Det har grænse med Vestsahara i sydvest, og Algeriet i øst. Hovedstaden er Rabat og Casablanca er landets største by. Det officielle sprog er arabisk. Herudover tales i dele af landet berbisk, ligesom fransk og spansk er udbredt grundet landets fortid som fransk protektorat og spansk interesseområde.

Befolkningen består af arabere (65%), berbere (33%) og andre (2%). Den overvejende del af befolkningen er muslimsk (99%), de fleste sunni-muslimer.

I oldtiden bestod i det nordlige Marokko et rige, Mauritania, der 43 e.Kr. kom under Rom. I det 5. århundrede trængte vandalerne ind i Marokko, og efter en kort tid at have stået under østromerne blev landet erobret af araberne.

Overrisling af jord danner grundlag for landbrugsvarer som eksport. Grønsager og citrusfrugter går som eksport. Til egen brug produceres majs, hvede og byg som regel i små landbrug. I bjergene holdes kvæg. Overbefolkning har fået befolkningen til at dyrke intenst, hvilket skader naturen. Overdrevet kvæghold har skabt tørre områder.Primære erhverv beskæftiger ca. 46 % af befolkningen. Fiskeri er i en vis udstrækning omkring kysterne.

De største økonomiske problemer i Marokko angår arbejdsløsheden. I år 2008 anslås den til at være 7,8 %. Især landets ungdom står uden arbejde, hvilket har medført illegale udvandringer især til Frankrig og Spanien. Disse sender penge hjem til Marokko.

 

Her kan du se dine muligheder for at komme til Marokko