Selvom der ikke er længere end 429 kilometer fra grænsen i øst til grænsen i vest, så rummer Slovakiet flere forskellige folkeslag, sprog og religioner. Denne lille indlandsstat er omringet af Tjekkiet, Østrig, Polen, Ukraine og Ungarn, og indflydelsen fra især østrigsk og ungarsk kultur er tydelig.

Det slovakiske landskab er domineret af bjerge, og bjergkæden Karpaterne strækker sig over hele den nordlige del af landet. Andre steder finder du billedskønne dale og lavlandede områder, og der er hele 9 nationalparker rundt omkring i landet.

Med en turbulent fortid har Slovakiet både været under ungarsk styre og en del af Tjekkoslovakiet, men Slovakiet blev officielt oprettet som en selvstændig republik i 1993.

Slovakkerne er et høfligt og venligt folk, som sætter stor pris på privatliv. Selvom de måske ikke er så opfarende eller sprudlende, så tager de godt imod fremmede og værdsætter især deres familierelationer.

Folk og fællesskab

Du vil formentlig skulle bo i en lille by. Familieaktiviteter er meget ofte at se film sammen, tage på hiking-ture og tage til lokale festivaller eller andre kulturelle begivenheder.

Photo By Kurt Bauschardt
Photo By Kurt Bauschardt

Skolegang

Du vil formentlig skulle gå i en yderst konkurrencedygtig skole, der forbereder eleverne på universitetet. Skoledagen forløbet fra klokken 8:00 til 14:30 mandag til fredag. Du vil sandsynligvis opleve skolen som mere formel, end hvad du kender hjemmefra. Læseplanen vil indeholde slovakisk, to fremmedsprog, historie, kunst og kultur, idræt, matematik, biologi samt kemi og fysik.

Sprog

Slovakisk er tæt forbundet med de andre vestslaviske sprog, herunder primært tjekkiske, men det er også påvirket af latin, tysk og engelsk. AFS vil sørge for sprogundervisningsmaterialer i begyndelsen af dit ophold.

Photo by Dushan Hanuska
Photo by Dushan Hanuska

Mad

Den slovakiske kost består i stor stil af  kød serveret med dumplings eller kartofler. Nationalretten er bryndzove halusky, som består af dumplings med ost og bacon. Du kan også forvente masser af brød samt grøntsager til de fleste måltider. Snyd ikke dig selv for de lækre kager og slik. Vegetarisme er ikke meget almindeligt i Slovakiet, men det er muligt at klare sig uden at spise kød.

Her kan du se dine muligheder for at komme til Slovakiet