Thailand er også kendt som smilets land. Og det er der en grund til. Thailænderne er nemlig utrolig venlige, hjælpsomme og imødekommende. De møder dig altid med et smil.

Thailand er en af Asiens mest populære feriedestinationer. Det er der også en god grund til – flere endda.

Blandt de mange tillokkende aspekter er en kultur, der aldrig er blevet tilpasset den vestlige civilisation, og som afspejler den kinesiske og burmesiske påvirkning, samt buddhisme, som handler om gæstfrihed og godhed. Mindst lige så uimodståelig er Thailands luksuriøse strande, smukke natur, fantastiske mad, dejlige (om end varme) vejr og berømte buddhistiske templer.

Folk og fællesskab

Du kan blive placeret hvor som helst i Thailand. Tæt på alt lige fra de nordlige teaktræskove til de centrale landlige sletter eller ved de sydlige tropiske strande. Hos mange familier bor flere generationer sammen, og det er meget normalt at besøge slægtninge i forskellige dele af landet.

Mange familier nyder dog også at tilbringe weekenden sammen derhjemme, og her vil du opleve, hvordan thailandske familier er bundet af gamle traditioner. Du bør altid bede om tilladelse fra dine værtsforældre, før du går ud. Folk hilser på hinanden med et wai (du trykker håndfladerne sammen, mens du bøjer dig) for at vise respekt.

Skolegang

Thailand har mange forskellige typer af skoler, og du vil højst sandsynligt blive placeret i en offentlig skole. Skolen og fagene afhænger af din alder og interesser og i hvilket område, du bor. Du kan både vælge et traditionelt skoleprogram, hvor undervisningen foregår på thai, eller et engelsksproget skoleprogram, hvor al undervisning er på engelsk.

Skoleåret starter i maj og slutter i februar, og så har du en midtvejsferie i oktober. Skoledagen går fra 7:30 til 15:30, og alle elever bærer uniform. Thailandske skoler tilbyder kulturrelaterede fag som thailandsk sprog, dans, sværdkamp, musik, madlavning, kunst, historie, buddhisme og meditation.

Sprog

Thai er det officielle sprog i Thailand, og det er det sprog, der vil blive talt i din værtsfamilie. På det traditionelle skoleprogram vil al undervisning – med undtagelse af fremmedsprog – foregå på thai. På det engelsksprogede program vil det foregå på engelsk.

Du behøver ikke at tale thai før din afrejse. Din værtskole eller lokale frivillige vil hjælpe dig med at lære sproget.

A photo posted by บัว (@soniadorigo_) on

A photo posted by Raquel Martinez (@rademark) on

Mad

Det thailandske køkken består af ris, karryretter, fisk og grøntsager blandet med krydret peber og jordnøddesovs. Typiske kødretter omfatter svinekød og kylling, og en bred vifte af frugt er tilgængeligt året rundt.

De fleste thailandske familier spiser aftensmad sammen. De spiser på den måde, at hver person har en skål ris, mens andre retter er placeret i midten af bordet og deles af alle. Populære retter omfatter pad Thai (pan-fried nudler), yams (krydret salat) og tom yum kung (citronsuppe med rejer).

Her kan du se dine muligheder for at komme til Thailand