Subpage-banner-14

Deltagerkommentarer

Her er nogle kommentarer fra tidligere deltagere:

Afs-line

Jens Peter - om sit ophold i Ghana

”... kanon by, smukke mennesker, mægtig atmosfære … Forstil jer bjerge iklædt kæmpejungler, der omgiver byen, en fantastisk lugt af eksotisk mad/meget krydret – det er virkelig Afrika.”

Afs-line

Eva - om sit ophold i Ecuador

Nogle gange tænker jeg på, om det nu er rigtigt af mig at lade dem åbne deres døre og deres liv for mig, når jeg snart forlader dem igen. Men jeg ved, at jeg gør en forskel her og nu. Det er det, der tæller.

Afs-line

Benjamin - om sit ophold i Paraguay

“Hver dag tager jeg et barn, glemmer alt om alle de andre, snakker, krammer og kysser dette barn. For lige nu og her er det kun dig og mig. Det er tydeligt at mærke, at de aldrig får denne opmærksomhed til daglig, eller nogensinde har fået den.”

Afs-line

Benjamin - igen om sit ophold i Paraguay

“Ud af en befolkning på ca. 5 mio. arbejder ca. 250.000 børn på gadeplan. Så konstant ser man små udslidte kroppe med laset tøj, der vandrer omkring i gaderne i håbet om at få solgt nogle urter eller pudse folks sko. Det er pinefuldt at kigge ind i disse tomme brune øjne, som aldrig har haft den chance i livet, jeg har haft. De er blot blevet født her, og vi andre i lille bitte Danmark. Livets uretfærdighed – eller karma …

Afs-line

Pernille - om sit ophold i Brasilien

“At træde ind i en regnskov, er som at træde ind i en anden verden. Duften, fugten, mørket og lydene overmander og omslutter dig – alt emmer af liv. Det går op for én, hvor fantastisk alt hænger sammen, og hvor lidt der skal til for at ødelægge den superfine balance, naturen selv har opbygget.”

Afs-line

Maria - om sit ophold i Sydafrika

“Jeg startede med at spille fodbold med 12-13 årige drenge i parken. For sjov. Men de elskede det, så jeg startede en fodboldklub for dem. De lærte ikke bare fodbold, men også disciplin og holdfølelse.”

Afs-line

Mette - om sit ophold i Australien

“Jeg kigger på de andre – mine venner. Vi kommer fra alle verdenshjørner, vidt forskellige ser vi ud, vidt forskelligt taler vi, og alligevel er vi så ens. I morgen er blevet til fjern fremtid. Set i bakspejlet fylder mine få måneder i Australien mere end flere år i Danmark”

Afs-line

Rejs ud med AFS