Subpage-banner-14

AFS Lokalforeninger

AFS Interkultur er hovedsagelig baseret på frivilligt arbejde. Det er de frivillige, der i det daglige har kontakten med AFS’ere og værtsfamilier. Det er de frivillige, som foretager interview og hjemmebesøg. Det er de frivillige, som planlægger og udfører sociale arrangementer i nærmiljøet og på nationalt plan.

AFS Interkultur ville ikke have kunnet klare sig uden et stort frivilligt netværk. De frivillige er ganske enkelt grundstenen i AFS Interkultur, og ethvert bidrag til arbejdet værdsættes.

På disse sider kan du læse om hvad mulighederne er som frivillig, og hvordan du kan blive frivillig i AFS Interkultur.

Hvem er de frivillige?

De frivillige i AFS Interkultur repræsenterer et bredt spektrum af mennesketyper – næsten alle aldersgrupper er repræsenteret og den geografiske spredning er stor.

Vi arbejder alle sammen og lærer af hinanden. Det er ikke nødvendigt selv at have været ude i verden med AFS for at være frivillig i AFS Interkultur. Det vigtigste er interessen for det interkulturelle møde og troen på, at vi kan lære af andre, ligesom de kan lære af os.

Hvad kan man lave?

Som frivillig i AFS Interkultur er mulighederne nærmest uendelige. Man kan vælge at påtage sig mange arbejdsopgaver eller kun begrænsede arbejdsopgaver, og selve arbejdsopgaverne er meget varierede.

Det vigtigste er, at du har lyst til at være frivillig i AFS Interkultur og at du tager kontakt til os for at blive frivillig.

Klik på linket Frivilligjobs i AFS Interkultur for at læse mere om forskellige typer frivilligopgaver og om aktuelle ledige frivilligjobs.