AFS' læringsmål

AFS Interkultur er både en udvekslings- og uddannelsesorganisation. Vi underbygger vores programmer med viden og teori inden for kulturforståelse.

Under kulturmøder, som for eksempel et udvekslingsophold, opbygger man sine interkulturelle kompetencer. Kompetencer, som gør, at man bliver bedre rustet til at møde nye kulturer. Vi kalder denne læring for interkulturel læring (IKL).

Vi arbejder målrettet med at styrke vores deltageres kompetencer, og vi opstiller klare mål for den læring, som en deltager gennemgår.

Teori og modeller

Bliv klogere på Interkulturel læring i følgende modeller og teorier, som AFS bruger helt konkret i vores programmer. Læs mere og download de forskellige modeller herunder.
iceberg

Kulturteori og -modeller

Bliv klogere på de tre hovedmodeller som AFS benytter indenfor kulturteori. De tre modeller er: Isbjerget, Løget og Træet.
Læs mere her

Betsy-Hansels-Kurve

Modeller for kulturtilpasning

Mange af udfordringerne, som man støder på under et udvekslingsophold, er normale og forudsigelige. Kulturtilpasning kan forklares som ’processen at tilpasse sig en ny kultur der er forskellig fra ens egen’.
Læs mere her

kolbs

Kolbs læringscyklus

Læring er den proces, hvorved viden bliver skabt gennem transformation af erfaring. Eksperimentel læring danner grundlag for al uddannelse i AFS-netværket og her er Kolbs model en af de vigtigste.
Læs mere her

generaliseringer

Generaliseringer og stereotyper

Vores arbejde i AFS tager afsæt i kulturel forskellighed. I vores forsøg på at handle hensigtsmæssigt, når vi interagerer med mennesker fra andre kulturer, er det nødvendigt at forstå forskellen mellem kulturelle stereotyper og generaliseringer.
Læs mere her

IKL—sensivitet

Model for udvikling af interkulturel sensitivitet

Modellen blev udviklet af Milton J. Bennett til at forklare folks reaktioner, når de møder kulturforskelle.
Læs mere her

AFS læringsmål

AFS' uddannelsesmål

 

Bevidsthed om globale problemstillinger:
Deltagerne får forståelse for en anden kulturs problemstillinger og at brugbare løsninger skal være kulturelt sensitive.

Kulturel viden og sensitivitet:
AFS-oplevelsen øger deltagernes indblik i deres egen kultur såvel som deres viden om en anden kultur. De vil kunne se både styrker og svagheder ved begge kulturer.

Mellemmenneskelige relationer:
Deltagerne får en dagligdag i et nyt miljø og skal interagere med forskellige mennesker. Disse kompetencer kan overføres til mange andre områder i senere i deltagerens liv.

Personlige værdier og kompetencer:
AFS-deltagerne lærer at vende svære situationer til værdifulde læringsmuligheder for personlig udvikling. De bliver udfordrede til at reflektere over deres værdier, videreudvikle deres kompetencer og træne nye færdigheder.

Er du interesseret i grundlæggende teorier om Interkulturel Læring og kulturforståelse?

Herunder finder du tre steder, hvor du kan lære mere om interkulturel læring.

Internationalt materiale

Du kan læse meget mere af vores internationale materiale, som endnu ikke er oversat til dansk.

Internationalt materiale

Bloggen om interkulturel læring

Du kan også følge vores internationale blog, AFS Perspectives – Helping the world learn live together,  hvor du finder spændende indlæg om interkulturel læring.

Gå til AFS Perspectives

AFS International

Du har også mulighed for at besøge AFS Internationals hjemmeside om interkulturel læring.

Gå til AFS International