years-experience access-alumni-network airfare airport-pick-up assistance-with-application-process community-service-placement continuous-support cultural-trips domestic-transport emergency-support field-trips global-competence-certificate grade-transcripts host-family-placement housing individual-contact-person internship-placement language-instruction meals medical-insurance orientations-during-your-time-abroad other pre-departure-orientation product-materials re-entry-orientation school-dipolma school-materials school-placement school-transport school-uniform stipend teaching-materials vaccinations visa-and-passport-fees visa-application-assistance world-wide-presence

Du kan komme på udveksling til Paraguay i et år eller på et sommerprogram.

Af sommerprogrammer har vi både et Kultur- og fodboldprogram og et Robot- og spanskprogram. Læs mere om sommerprogrammerne lidt længere nede på siden.

Hvis du er nysgerrig og ønsker at få tilsendt landespecifikt materiale om Paraguay og/eller andre lande, tryk her og bestil informationsmateriale: Bestil informationsmateriale

Du kan også læse mere om Paraguay lige her: Informationsside om Paraguay

Vær opmærksom på…

  • Du skal mindst være fyldt 15 år og må helst ikke være fyldt 18 år og 6 måneder på afrejsetidspunktet i primo august
  • Du må ikke ryge på programmet
  • Du vil få tilsendt et online sprogkursus i spansk inden afrejse, som det forventes, at du følger
  • Allergikere overfor støv eller husdyr er svære at få godkendt
  • Familierne spiser meget kød til måltiderne i Paraguay, så det er svært at blive godkendt, hvis du er vegetar

 

Sommerprogram: Kultur- og fodboldprogram i Paraguay

Er du glad for fodbold, og vil du gerne lære mere om paraguayansk kultur? Så er dette program for dig!

Dette 6-ugers sommerprogram bliver afholdt i Asunción fra ultimo juni til primo august 2024. Du vil bo hos en lokal værtsfamilie nær Asunción, deltage i fodboldtræninger 3-4 gange om ugen i “Club Cerro Porteño” – én af de største paraguayanske fodboldklubber – og spille turneringer i weekender. Du vil træne med dygtige paraguayanske trænere og med de lokale teenagere.

Du vil også lære spansk og lære alt om Paraguays spændende traditioner og indbydende kultur, og AFS understøtter din interkulturelle læring undervejs.

Specifikt om Kultur- og fodboldprogrammet

Alderskrav: du skal være fyldt 15 år og må ikke være fyldt 18 år ved afrejsetidspunktet ultimo juni 2024.
Sprog: Det er en stor fordel, hvis du har lidt forudgående spanskkundskaber. Det er ikke et krav, at du kan spansk i forvejen, men du skal være indstillet på at lære det.
Ankomstlejr: AFS Paraguay afholder en 2-dages ankomstlejr i Asunción for deltagerne med grundig introduktion til den paraguayanske kultur.

Send din ansøgning senest 1. maj 2024. Det kan du gøre lige her: Ansøg nu.

 

Sommerprogram: Robot- og spanskprogram i Paraguay

Dette 4-ugers sommerprogram er for dig med interesse for robotteknologi og spansk.

AFS Paraguay tilbyder et 4-ugers sommerprogram, hvor du vil bo hos en lokal værtsfamilie nær Asunción og på få uger lære det grundlæggende i robotteknologi, hvordan man programmerer robotter, og at tale spansk.

Om formiddagen vil du have robotundervisning og blive undervist af erfarne og passionerede instruktører fra uddannelsesinstitutionen “Espacios de Ser”, og du får også mulighed for at være med i sjove gruppeprojekter. Eftermiddagene står på spændende spanskundervisning ved sprogakademiet “El políglota”.

Specifikt om Robot- og spanskprogrammet

Alderskrav: du skal være fyldt 15 år og må ikke være fyldt 18 år ved afrejsetidspunktet ultimo juni 2024.
Tidspunkt: sommerprogrammet varer ca. 4 uger fra ultimo juni til ultimo juli 2024.
Sprog: Det er en stor fordel, hvis du har lidt forudgående spanskkundskaber. Det er ikke et krav, at du kan spansk i forvejen, men du skal være indstillet på at lære det.
Robotteknologi: der er intet krav til, at du allerede ved en masse om robotter og teknologi – kun at du er interesseret i det!
Ankomstlejr: AFS Paraguay afholder en 2-dages ankomstlejr i Asunción for deltagerne med grundig introduktion til den paraguayanske kultur.

Send din ansøgning senest 1. maj 2024. Det kan du gøre lige her: Ansøg nu.