Igennem AFS Language Teacher Assistant programmet vil du arbejde som hjælpelærer på en skole i Kina, Thailand, Sydafrika og Argentina og hjælpe med i sprogundervisningen af 1. – 10. klasses elever. Du vil bo enten på skolen eller hos en værtsfamilie – ofte en lærerkollega eller forældre til en af eleverne på skolen.

KINA
  • Sprog: engelsk, tysk, fransk, spansk eller japansk
  • Programperiode: Ca. 6 måneder med afrejse februar og august
  • Læs programbeskrivelse HER
THAILAND
  • Sprog: engelsk, tysk eller fransk
  • Programperiode: Ca. 6 måneder med afrejse maj og oktober
  • Læs programbeskrivelse HER eller se en video om en deltagers oplevelser her: Part 1 - Part 2
  • Du kan også gå på erhvervsskole i Thailand. Læs mere HER.
SYDAFRIKA
  • Sprog: engelsk
  • Programperiode: 3 eller 6 måneder med afrejse maj og oktober
  • Se generel beskrivelse af CSP-programmet i Sydafrika HER
ARGENTINA
  • Sprog: engelsk
  • Programperiode: Ca. 6 måneder med afrejse februar og august
  • Se generel beskrivelse af CSP-programmet i Argentina HER

Forudsætningen for at deltage er at du som minimum har studentereksamen eller tilsvarende niveau og er rimelig god til det pågældende sprog men du må også meget gerne være i gang med en læreruddannelse eller anden længerevarende uddannelse.

For Assistant Teacher programmet gælder generelt de samme priser, betingelser og forhold som for det ordinære AFS Community Service program, og det samme ansøgningsskema skal benyttes. Læs mere om Community Service programmet HER.

Hvis du er skolelærer har du også mulighed for at komme på lærerudveksling og derved give dig selv og din skole en interkulturel oplevelse.