Mød vores udvekslingsstudenter fra hele verden

Unge mennesker fra hele verden har ansøgt om at blive udvekslingsstudent i Danmark, og de glæder sig helt vildt til at opleve vores land. Skal du være værtsfamilie for en af dem?

Nicolas fra Colombia

Nicolas elsker at spille fodbold og bruger rigtig meget tid på at øve sig både alene og sammen med sine venner. Han er også rigtig glad for at læse og se film. Nicolas glæder sig til at opleve den danske kultur og både Nicolas’ far og ene søster har været på udveksling, hvorfor det ligger i familien at tage ud og opleve en ny kultur. Nicolas beskrives som en velopdragen ung mand, som elsker at være sammen med sin familie, men også som en meget aktiv dreng.

Se Nicolas videohilsen

Anna Chiara fra Italien

Anna Chiara elsker at læse, særligt manga og fantasy. Hun kan lide at lytte til musik, især mens hun laver lektier. I skolen er hun glad for at debattere forskellige emner og matematik. Hun drømmer om at læse til ingeniør og håber hun kan tage nogle IT fag eller kurser, mens hun er på udveksling i Danmark.

Elena fra Norge

Elena fra Norge glæder sig til at opleve den danske kultur. Ærlighed, inklusion og omsorg er vigtigt for hende, og hun nyder alt fra spontane aktiviteter til planlagte arrangementer. Hun er rigtig glad for ishockey, musik, shopping og museumsbesøg, og så elsker hun dyr, hvorfor hun drømmer om at blive marinebiolog. Hun beskrives som en nysgerrig, glad, imødekommende og reflekteret person.

Samuel fra New Zealand

Samuel glæder sig til at komme på udveksling. Han ønsker at udfordre sig selv og opdage nye horisonter. Han er rigtig glad for at rejse og for at spille computer med sine venner. Han værdsætter fællesskab og læring og har en god gruppe tætte venner. Samuel er nysgerrig, hjælpsom og vedholdende, selv når han tvivler på sine evner.

Er du nysgerrig og vil vide mere?

Vi gør os meget umage for at lave et optimalt match mellem værtsfamilie og udvekslingsstudent. Er du nysgerrig og vil gerne vide mere om en eller flere af de unge mennesker? Du kan få adgang til en lille biografi med information om den/de udvekslingsstudenter, du er nysgerrig på.
Ja tak, jeg vil gerne have tilsendt mere information om en udvekslingsstudent
Info-møde slideshow

Infomøde om at være værtsfamilie

Vi har i øjeblikket ikke infomøder i kalenderen, men de vender stærkt tilbage i løbet af efteråret. I mellemtiden er du meget velkommen til at kontakte vores værtskoordinator Philip Søgaard på [email protected].

Du kan også bede om at få tilsendt mere information gennem denne formular.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Program & tilmelding

Få tilsendt mere information

Hvis du gerne vil blive klogere på, hvad det vil sige at være værtsfamilie, kan du bede om at få tilsendt informationsmateriale – helt uforpligtende.
Ja tak, jeg vil gerne have tilsendt mere information