Kunne du tænke dig at lære et ungt menneske fra en anden kultur at kende? Til januar kommer der unge mennesker fra hele verden til Ribe Ungdomshøjskole. Vi ønsker også at give dem muligheden for at opleve livet i Danmark uden for skolen. Vi håber du vil hjælpe os med det.

Du kan læse mere om de elever, vi får til Danmark nedenfor og nederst på siden finder du flere detaljer om, hvad det indebærer at være AFS-kontaktfamilie.

Tag kontakt med os på 38 32 23 03 eller [email protected], hvis du er interesseret i flere informationer eller udfyld formularen nederst på siden.

 

Ribe Ungdomshøjskole

Geisel på 16 år kommer fra Costa Rica. Hun skal være på Ribe Ungdomshøjskole fra 7. januar til 30. juni 2023. Geisel er rigtig god til engelsk. Hun holder af at lave mad, rejse, læse bøger – og så elsker hun dyr.

Der er mulighed for, at der kommer yderligere elever til januar og derudover kommer der en større gruppe elever fra hele verden til højskolen til august.

Hvad er en kontaktfamilie?

At være kontaktfamilie for en AFS-højskoleelev er en rigtig god anledning til at få nærmere kendskab til en anden kultur og et andet land. Samtidig vil kontaktfamilien få besøg af et menneske, som skal indgå som en del af familien og dermed få familien til at se sig selv og sine omgivelser med friske øjne.

Det er en ret fleksibel opgave at være kontaktfamilie. Den unge bor på højskolen og bliver i mange tilfælde opslugt af livet dér. Men mange synes også, at det er spændende og hyggeligt at have en dansk kontaktfamilie og dermed få indblik i livet uden for deres skole.

Hvor tit og hvordan man er sammen, er noget man selv aftaler med den unge, men man skal være forberedt på at tilbringe tid sammen med den unge ca. en gang om måneden.

Kontakt AFS

Kunne du være interesseret i at blive kontaktfamilie for én af de unge?

Så send nedenstående formular ind til AFS eller kontakt Annette Bauer på 38 32 23 03 eller [email protected].

Send mig flere informationer / kontakt mig

  • (husk at nævne hvilken skole de går på).