En weekendfamilie er en form for værtsfamilie, der åbner sit hjem for en udvekslingsstudent i nogen weekender, ferier og helligdage. Som weekendfamilie fungerer man som dansk værtsfamilie for en student, der til dagligt går på efterskole. Man er med til at skabe en tryg base for udvekslingsstudenten og give dem et indblik i dansk familieliv. Man er på den måde familie for eleven på samme måde som familier normalt er det for efterskoleelever, blot med et internationalt tvist, hvor man hjælper studenten med at falde til i Danmark.
Som udgangspunkt er man sammen med eleven i de weekender, hvor de ikke kan være på skolen og i ferier/helligdagene. Dette er forskelligt fra skole til skole og vi kan altid sende dig detaljerne. Hvis du allerede nu ved, at der er en ferie eller et par weekender, hvor det ikke kan passe, så er det ikke noget problem, bare du melder det ud i god tid 🙂
Efterskoleeleverne ankommer en uge inden de skal starte på skolen. Det er derfor planlagt sådan at de efter ankomst deltager på en ankomstlejr som er planlagt af AFS frivillige. Derefter vil de blive hentet eller komme hjem til jer, hvor de vil have en uge sammen med jer inden de starter på skolen. Det vil give jer mulighed for at lære hinanden godt at kende inden det hele går løs på skolen.
Mød vores kommende udvekslingsstudenter her.