AFS-frivilligprogrammet er for dig, som ønsker at gøre en forskel og samtidig gerne vil udvikle dig personligt og fagligt. Du vil møde en anden kultur helt tæt på, og samtidig have en international organisation i ryggen, som skaber trygge rammer for dit ophold.

Du vælger selvfølgelig selv dit land, projekt, afrejsetidspunkt og hvor lang tid du vil være af sted. Vi sørger for de mange praktiske detaljer, således at du er i trygge hænder og får en god oplevelse hele vejen gennem ansøgningsprocessen og opholdet.

Du kan vælge at læse et semester eller to på et universitet i Asien eller Latinamerika igennem AFS.

11146363_10155349457410333_1298986582192045698_o-1

Om dit ophold

Du vælger selv dit AFS-program og alt efter hvilket program du vælger, bor du enten hos en værtsfamilie, på projektet/skolen eller i et hus sammen med andre frivillige.

Du møder andre AFS-deltagere og der vil typisk blive arrangeret aktiviteter og forskellige ture for dig. I weekender og ferie har du også mulighed for at rejse rundt i landet – f.eks. sammen med andre AFS-deltagere.

Der vil være folk, som støtter op om dig lokalt og du vil døgnet rundt kunne komme i kontakt med AFS i Danmark eller i dit værtsland, hvis du har behov for hjælp.

Two Women In Traditional Bolivian Clothes Standing On The Rock Close To The Titicaca Lake.

Hvad kan du arbejde med?

Du kan f.eks. arbejde med gadebørn eller på et børnehjem, på en sundhedsklinik eller et hospital, med dyr eller naturopgaver, med marineprogrammer, med ældre mennesker, med udsatte befolkningsgrupper, med bekæmpelse af forurening og beskyttelse af særlige områder – eller du kan arbejde som hjælpelærer i f.eks. engelsk. Du kan også tage et semester eller to på universitetet i udlandet.

Du kan også søge i hele AFS-databasen

Vælg program

  • Nordamerika
  • Latinamerika
  • Asien
  • Oceanien
  • Afrika
  • Europa

Sådan forbereder AFS dig

AFS klæder dig godt på til dine oplevelser og interkulturelle udfordringer igennem Global Competence Certificate – et interkulturelt læringsprogram og igennem orienteringer før, under og efter opholdet. Se mere om Global Competence Certificate HER.

Hvad koster det?

Hvad det koster er helt afhængig af, hvilket projekt du vælger.

Når du går ind på de enkelte projekter kan du læse om deltagergebyr, hvad der er inkluderet i gebyret, programlængder og afrejsedatoer.

Hvilke kompetencer får du?

Et AFS-ophold handler i høj grad om personlig udvikling. Men du vil også tilegne dig faglige og interkulturelle kompetencer, som du kan skrive på CV’et.

Læs mere her ...

Sådan kommer du afsted

Alexander

Vælg dit land/projekt

Du skal gå ind under det LAND du gerne vil til, eller søge efter det PROGRAM du gerne vil deltage i, for at finde netop det projekt der passer bedst til dig, dine interesser og dine fremtidsplaner.

24623569980_0dc82bfae9_o

Udfyld din ansøgning

Du går ind på DENNE side og udfylder din ansøgning. Det er hurtigt gjort. Når du har indsendt ansøgningen til AFS, vil vi sikre dig en plads på projektet og tage fat i dig omkring de næste skridt.

19564534369_26a88865bf_o

Forbered dig

AFS vejleder dig undervejs, således at du er godt forberedt til din AFS-oplevelse. Vi vil blandt andet rådgive dig med hensyn til booking af flybillet, ansøgning om visum og om dine forsikringer.

Indonesia

... og tag så afsted!

Når dagen så kommer og du skal afsted, vil AFS i det land du rejser til, være klar til at modtage dig i lufthavnen, og under dit ophold vil AFS både i Danmark og i dit nye værtsland støtte op om dit ophold.

Har du brug for flere informationer?

Bestil flere informationer, tilmeld dig vores nyhedsbrev eller lad os finde dit ønskeprogram.

Læs mere her ...