Du har muligheden for at blive værtsfamilie for følgende udvekslingsstudenter:
Julian fra Colombia er social, hjælpsom og sjov dreng, som har et godt og åbent forhold til sin familie og sine venner.
Han har spillet basketball siden han var 10 år og er glad for at diskutere politik og økonomi. Han kan lave mad og elsker at overraske familien med nye opskrifter.
Han kan godt lide at gå i skole og i fremtiden vil han gerne være bygningsingeniør.
Ana fra Colombia elsker at lytte til musik, spille basketball, se film og tegne. Hun har spillet violin i mange år. Elsker dyr og har både hunde og katte derhjemme. Hun er en udadvendt og selvstændig pige, som gerne vil læse medicin og måske blive børnepsykiater en dag. 
Andres fra Costa Rica er en udadvendt, humoristisk og smilende dreng. Han bliver 18 år lige før han kommer til Danmark. Derhjemme er han meget engageret i forskelligt velgørende frivilligt arbejde. Han elsker at komme ud og opleve nyt, at cykle, være sammen med sin familie og venner og han glæder sig til at lære mere om den danske kultur.
Carlos fra Costa Rica elsker at spille fodbold og gør det gerne hver dag derhjemme. Han kan lide at være sammen med sine venner, rejse, se film og lytte til musik - især akustisk. Carlos glæder sig til at møde nye mennesker og til at lære en ny kultur at kende og så håber han, at opholdet kan gøre ham mere selvstændig og måske hjælpe ham med at finde ud af, hvad han kunne tænke sig at beskæftige sig med i fremtiden. Nu er han 17 år gammel.
Gabriel fra Costa Rica er en glad og udadvendt dreng på 17 år. Han elsker musik (spiller selv lidt trommer, klaver og bas) og at gå til koncerter. Han er også vild med sport, som fx fodbold, badminton, cykling, løb, basketball og volleyball. Af og til ser han tv-serier, tager i biografen, eller spiller computerspil (xbox og playstation) med sine venner. Madmæssigt er han mest til kød, pizza og tamales, men vil altid gerne prøve noget nyt. Han interesserer sig for naturvidenskab og er glad for dyr, så i fremtiden vil han gerne læse medicin eller til dyrlæge - eller måske musik.
Erika fra Colombia er 17 år gammel. Hun er venlig og social og har et godt forhold til sin store udvidede familie (tanter mv.) og til sine venner. Hun elsker at lave ting med dem, som at shoppe, se film eller rejse.
Hun fortæller, at hun går til familien, når hun har problemer, eller der er noget hun er i tvivl om.
Hun er glad for at gå i skole og interesseret i at lære nye kulturer at kende. I fremtiden vil hun gerne læse internationale relationer og have et job, hvor hun kan komme ud og ser verden.
Laura fra Colombia elsker sport og spiller fodbold mange gange om ugen. Hun kan lide fitness, sund mad, at se film og være sammen med venner og familie.
Hun er en selvstændig, rolig og ansvarlig pige, som er vellidt og dygtig i skolen.
Star fra New Zealand er en17-årig udadvendt pige. Hun har dyrket taekwondo, siden hun var syv år gammel og har sort bælte deri.
Heste har altid været en stor del af hendes liv, og hun har redet, siden hun var tre år. Hun er meget glad for dyr, og heste er altså ingen undtagelse.
Hun vil gerne på udveksling for at opleve en anden kultur samt lære sproget. Hun glæder sig til at opleve danske, kulturelle milepæle samt de små ukendte kulturforskelle.



Bliv klogere på det at være værtsfamilie

Vil du vide mere?

  • Læs meget mere om værtsfamilieoplevelsen her
  • Eller kontakt AFS Interkultur på tlf. 38 34 33 00.