Herunder kan du læse, hvilke tanker Caroline har gjort sig om henholdvis unge danskeres og japaners mobilforbrug.
Caroline har været i Japan fra 2016-2017.
Vi lever i en teknologisk tid hvor stort set alle unge i ilande ejer en smartphone eller i hvert fald en telefon som de bærer på sig det meste af tiden. Mange unge bruger deres mobiler hvornår end de komme til det, og dette kan være et problem for skolernes undervisning da det kan være et forstyrrende element i timerne.
I Danmark har mange skoler valgt at omfavne det da de ikke finder det realistisk at eleverne ville følge et forbud mod mobiler. De er tilladt på de fleste skoler i stører eller mindre grad – nogle steder i frikvartererne, og andre steder som en del af undervisningen.
Japan derimod har valgt at gå den helt anden vej. På største delen af Japanske skoler er det slet ikke tilladt at medbringe telefon på skolen eller bruge den mens du er i din skoles uniform og i offentlighed (uden en speciel tilladelse fra dine lærer i særtilfælde.)
Det er to vidt forskellige måder at håndtere problemet på, men hvilken fungere bedst?
Jeg tror du kunne spørge en hver lærer eller ivrig elev fra en dansk skole og de ville sige at smartphones i timerne – de timer hvor den ikke skal bruges – ofte er et forstyrrende og distraherende element. ikke kun for personen der sider med den men også for resten af klassen. Men de fleste ser det hellere ikke som et realistisk eller retfærdigt forslag at forbyde dem på skolen eller bare i timerne – mange ville være ligeglade og gøre det alligevel. men hvorfor virker det så for Japanerne?
Der er to store grunde til dette. Det første er den Japanske kultur. Japanske unge er opdraget med en anden disciplin og respekt for ældre end danske unge her. Det kan være svært at finde job i Japan og arbejdspladserne kræver meget af deres ansatte. Ydermere bruger alle skoler i Japan uniform, og eleverne repræsentere derfor deres skole når de har den på og det forventes derfor at opfører sig respektabelt og efter reglerne så længe de har den på. Derfor tager størstedelen af dem deres lærere, uddannelse, og dermed også forbuddet meget seriøst.
Den anden store grund er at det faktisk ikke følger reglen. En stor del af de Japanske unge har ligesom de danske altid deres telefon på sig. Mange bruger dem til at hører musik og spille spil på toget fra og til skole, og nogle af de mere modige kan endda finde på at tage dem frem i frikvarterer – dog stadig skjult halvvejs nede i taske eller bag bøger af mild paranoia. De bruger dem aldrig i timerne eller hvis de tror der kunne være en lærer i nærheden. Hvis en lærer ser en elev med sin telefon kan det nemlig resultere i advarsler, samtaler, og hvis gentaget nok gange bortvisning. Det kan også fører til kollektiv afstraffelse i form af en klasse, årgang, eller skolesamling hvor en lærer skælder ud i lang tid om hvorfor de ikke må have deres telefon på sig. (Da pokemon go først udkom resulterede det i flere der brød forbuddet. Min skole oplevede en halv times lang tale om pokemon go og hvorfor vi ikke skulle spille det.)
Der er godt og ondt ved begge måder at håndtere det på. Den danske måde er måske lidt for slap og går i sidste ende ud over de elever selv der ikke følger med fordi de fokusere på deres mobil i stedet. I modsætning er den Japanske måde måske lidt for hård. Der kan trods alt opstå situationer hvor det er nødvendigt eller afgørende at have en mobil på sig. Selv hvis der ikke opstår så alvorlig en situation som et overfald eller anfald, kan man have brug for at bruge GPS hvis man fare vild eller skrive til sine forældre at man har ændret sine planer. Men på den måde er det heldigt at mange af dem ikke helt overholder forbuddet alligevel.
Som så ofte når vi snakker om to ekstremer handler det ofte om at finde en balance. Personligt er jeg selv tilhænger af en form for forbud, og generelt en mere disciplineret skole. Jeg synes at den Japanske skole kan være en smule ekstrem i dens disciplin niveau og det er på ingen måde realistisk at bruge de samme metoder i vores kultur der er så anderledes. Men jeg mener bestemt at danske skole elever slipper for let væk med at larme og ikke at følge med, hvilket i sidste ende gør undervisning sværere for alle parter involverede. Bortvisning for at blive fanget i at bruge sin smartphone på toget nok gange er måske lidt ekstremt. Men en samtale hvis det bliver for meget i timerne kunne måske gavne de danske skoler og deres unge.
Caroline
Februar,
2017