Emil Dreisig Karlsmose er 23 år og har været frivillig i AFS Interkultur siden sommeren 2020. Han er både frivillig i det nationale POK-udvalg og i lokalforeningen i København. Og sidste år blev han kåret som ”Årets frivillig” ved en stor frivilligfest. Fællesskabet og de stærke venskaber, han har fået i AFS, er en vigtig drivkraft i hans engagement som frivillig, fortæller han.
Hvorfor startede du som frivillig i AFS?
”Jeg startede som frivillig, fordi jeg gerne ville være med til at give andre unge en lige så stor oplevelse som udvekslingsstudent, som jeg selv havde haft. Det vil jeg stadig gerne, men nu gør jeg det sammen med mennesker, der er blevet mine bedste venner.”
Kan du sætte nogle ord på, hvad der gør venskaberne så stærke?
”Helt i starten er der et naturligt fællesskab i, at mange af os har været på udveksling og ønsker at give noget af den oplevelse, vi selv har haft, videre. Det giver et fælles ståsted og betyder, at vi forstår hinanden på et dybere plan. Når vi så kommer længere hen, er det det her med, at vi har en opgave at løse som for eksempel at arrangere en lejr for kommende udvekslingsstudenter, og at vi løser den bedre, når vi gør det sammen. Som frivillig i AFS kan man komme ud i pressede situationer, hvor man kan blive i tvivl om, om man kan bunde. Men vi kender hinanden utrolig godt, og det her med at være i det sammen og sammen finde en løsning, det er med til at gøre, at vi knytter stærke bånd. Når man for eksempel står i en lufthavn og et fly bliver aflyst, og man pludselig skal finde ud af, hvor 40 unge udvekslingsstudenter skal tilbringe natten, er det rigtig fedt, at de andre frivillige også er nogle af ens tætteste venner. Vi har stor tillid til hinanden.”
Hvad er den største oplevelse, du har haft som frivillig?
Jeg har haft mange store oplevelser. Et af de steder, hvor jeg mærker, at det arbejde, vi laver, gør en forskel, er på de lejre, vi arrangerer for udvekslingsstudenterne. Afskedslejren, som er en lejr, vi holder for udvekslingsstudenterne i Danmark, inden de rejser hjem, er en af mine yndlingslejre. Her er det tydeligt at mærke på udvekslingsstudenterne, hvor meget deres år på udveksling har betydet, og hvor meget det betyder for dem, at vi laver de her arrangementer, hvor vi skaber rammerne for, at de kan lande deres oplevelser som udvekslingsstudenter. Det har været et særligt år for dem, og det er meget livsbekræftende at mærke.
Hvad har du lært af at være frivillig?
Læringen ved at være frivillig har været på forskellige planer. På et lavpraktisk plan har jeg lært at holde gode møder, at lægge en plan, koordinere lejre, lave en dagsorden og et godt excel ark og række ud til skoler og andre samfundsaktører. På et mere personligt plan har jeg lært at få tildelt ansvar og at kunne tage det. Og nogle gange ikke at kunne tage det. Det lærer man også rigtig meget af. Hos os unge frivillige er der en bred konsensus om, at hvis man ønsker mere ansvar, så er du velkommen til at gribe ud efter det, og dine med-frivillige skal nok hjælpe dig. På et menneskeligt plan er jeg blevet klogere på, hvordan man hjælper folk, hvis de har det svært. Jeg har lært at turde tage de svære samtaler, stille de svære spørgsmål og at give et respektfuldt råd.”
