Hvis du er nysgerrig og ønsker at få tilsendt mere landespecifikt materiale om Schweiz og/eller andre lande, tryk her og bestil informationsmateriale: Bestil informationsmateriale
Du kan også læse mere om Schweiz lige her: Informationsside om Schweiz
Vær opmærksom på…
- Du skal mindst være fyldt 16 år og må ikke være fyldt 18 år og 5 måneder på afrejsetidspunktet i medio august
- Du må ikke ryge på programmet
- Vi placerer kun i den tysktalende del af Schweiz
- Det er en fordel med forudgående tyskkundskaber. Du vil dog også få tilsendt et online sprogkursus inden afrejse, som du skal være indstillet på at følge
- Skolerne i Schweiz kræver meget af deres elever, og skoledagene er ofte lange. Det kræves derfor, at du er akademisk motiveret og får gode karakterer i skolen hjemmefra (middel eller derover)
- Vi placerer oftest i små byer eller forstæder til større byer
- Familierne i Schweiz arbejder ofte meget, og vi placerer i familier i alle aldre, både enlige forældre og med og uden hjemmeboende børn. Det er vigtigt, du er åben overfor alle familiekonstellationer
- Langt de fleste familier i Schweiz har husdyr, så det kan være svært at blive godkendt, hvis du har allergi overfor husdyr
- Der kan forekomme en mindre ekstraudgift til en fælleskasse i skolen, som klassen bruger til ture og aktiviteter, samt en udgift til ekstra skolebøger/materialer (ca. 1500-2000 kr.), hvilket afhænger af den pågældende skole