Hej, jeg hedder Viggo og jeg er 16 år gammel. Lige nu er jeg på udveksling i Argentina. Den 25. oktober 2018 startede jeg på min anden måned. Mit udvekslingsophold kommer til at vare 11 måneder, så derfor skal jeg hjem igen til juli.

Jeg sagde farvel til min familie i Danmark d. 23 august 2018, men på grund af lidt knas med flyveren osv. skulle jeg vente yderligere en dag inden jeg kunne komme afsted, og når man har spændingen helt i top, kan det være svært. Efter den lange rejse, og de mange bump på vejen, nåede jeg endelig til min by Paraná, som ligger nordpå i Argentina i provinsen Entre Rios.

Viggo og hans 2 kammerater Federico og Lautaro, til en fødselsdagsfest hos deres veninde.

Lige siden jeg var meget ung, har jeg rejst rigtig meget. Argentina/Latinamerika var derfor det sidste kontinent jeg manglede at rejse til for at have besøgt alle kontinenter. Da jeg landede var det rimelig vildt at kunne sige officielt at nu havde jeg rejst i hele verden! Da jeg rejste i august forlod jeg det danske efterårs- og vintervejr, og rejste i stedet ned på den anden side af ækvator, og fik sommer. Jeg har ikke rigtig rejst i landet endnu, men min families venner har en ”quinta” som betyder sommerhus. Det er som regel i weekenden, at familien og deres vennerne tager ned til deres quinta, og hygger sig ved poolen og spiser en masse mad, spiller fodbold eller bare snakker, så der har jeg tilbragt mange timer.

Det mange forbinder med de latinamerikanske lande er, at de kan finde ud af at feste og Argentina er ingen undtagelse. Efter mine 2 måneder her, er jeg allerede blevet trukket med til alverdens fester. Blandt andet kæmpe fødselsdagsfester samt en stor fest på en festivalagtig plæne med forskellige scener og 50.000 mennesker. Den største, og klart vildeste fest jeg har været til, var en kostumefest, med omkring 45.000 udklædte mennesker, det var helt vildt. Jeg fik dog min mobil stjålet til festen, men udover det var det helt vildt sjovt.

Viggos håndboldhold, imens de gør klar til at spille en kamp.

Allerede efter tre dage var jeg startet i skole, og det var noget af en oplevelse. Det er første gang min skole nogensinde har haft en udvekslingsstudent, så den første dag ville alle have taget billeder med mig! Jeg synes til at starte med det var lidt grænseoverskridende, men det forsvandt hurtigt.

De første måneder har budt på mange op- og nedture, dog mest opture for min familie er helt fantastisk, men det er også umuligt at slippe udenom nogle af de kulturforskelle der er. Jeg kan stadig huske på anden dagen, at jeg var klar til at tage hjem til Danmark. Jeg kunne intet spansk overhovedet og kunne ikke snakke med nogen om noget som helst. Heldigvis hang jeg i, og nu har jeg mange samtaler på spansk, nogle bedre end andre, men det går meget hurtigt fremad, og jeg nyder mit år fuldt ud.

Viggos hus i Argentina hvor han bor med sin værtsfamilie

I min værtsfamilie er vi mig, mine 2 brødre og mine 2 forældre. Min værtsmor er sekretær for et forsikringsfirma, og min værtsfar er journalist og universitetslærer. De er alle helt vildt søde, og jeg er utrolig glad for dem, og de er også glade for mig.

Til sidst vil jeg gerne slutte med at sige, at hvis i bestemmer jer for et udvekslingsår kan jeg varmt anbefale det. Allerede efter kort tid har jeg minder for livet, og tiden flyver afsted!

Vil du selv være udvekslingsstudent? Se hvor du kan rejse hen her