Katrine er på udveksling i Argentina og har skrevet om sine første to uger. Hun tog afsted på vinterafrejse i slutningen af februar 2019.
Katrine skriver:
Nu har jeg været i San Juan i to uger, og dermed føler jeg, at det er på tide at sende jer mit første rejsebrev. Der er sket rigtig meget, siden jeg tog det første fly fra Kastrup d. 21. februar, og jeg vil på de følgende sider prøve at uddybe lidt for jer.
Rejsen fra min hjemby – en lille landsby i midtjylland – til Rivadavia, hvor jeg skal bo de næste 5 måneder, tog i alt lidt over to døgn, og da jeg ankom med bus i San Juan efter 15 timer på vejene, var jeg ganske naturligt meget træt. Denne træthed skubbede jeg dog hurtigt til side, da jeg steg ud af bussen. Her blev jeg taget imod af min skønne Argentinske familie, bestående af Alvaro, Nancy og Cami, samt min kontaktperson Clara og en anden udvekslingsstudent fra AFS i Italien som hedder Simona. Der blev taget et par billeder af hele flokken (jeg ankom med tre fra Thailand) og nogle familiebilleder, og derefter kørte vi til Rivadavia (15-20 min fra San Juan). Her bor jeg nu i et lille hus med en lille have og en lille hund. Mit værelse her er mindre end halvt så stort som mit værelse i Danmark, og det deler jeg med min værtssøster Cami. Det er intet problem. Jeg elsker det! Det motiverer mig til at få ryddet op minimum en gang om dagen på trods af, at jeg normalt er lidt af et rodehoved. Både fordi, det meget hurtigt ser træls ud, men også fordi der skal være plads til at komme over gulvet i tilfælde af jordskælv!
Jeg har nu haft værelset for mig selv det meste af tiden, da Cami deltager i et skoleprojekt og lige nu er i Kina. Jeg er ene pige i en flok på 4, så det er sjovt pludseligt at have en søster. Det er lidt som at være tilbage på efterskolen, hvor der altid var en rumbo med et ekstra klædeskab. Jeg glæder mig meget til at hun kommer hjem igen om et par uger.
Jeg kommer generelt virkelig godt ud af det med familien. De er meget tålmodige med mig, og jeg kan mærke, at de virkelig vil mig. De behandler mig som deres egen datter, og de fortæller mig ofte, at dette er mit hjem, og at jeg fx til hver en tid kan invitere folk over (men selvfølgelig spørge om lov først, som jeg ville gøre det i Danmark)
Jeg kommer især rigtig godt ud af det med Alvaro. Det er ham, der står for stort set al maden i huset, og jeg synes det er rigtig sjovt at være med til at lave det ene eller det andet. På den måde får jeg også meget kultur ind, da god mad virkelig betyder meget i den familie, jeg er kommet ind i. Udover det sætter vi os flere gange om dagen sammen og snakker om det ene eller det andet. Jeg bliver bakket rigtig meget op i det spanske og vi prøver på at bruge oversætteren så lidt som muligt. Det er vildt svært, men super fedt! Apropos sproget, skal jeg på onsdag d. 13. have min første lektion i spansk. Vi har fundet en lærer, der tager 200 pesos pr lektion, svarende til ca. 33 DKK. Jeg fik hende anbefalet af Emil, en udvekslingsstudent fra Danmark som rejser gennem YFU. Han havde rigtig meget gavn af hende de første måneder af hans ophold, og til den pris er det næsten dumt ikke at prøve det af. Jeg skal som en start have to lektioner i ugen – onsdag og fredag -, og det bliver om morgenen, så jeg kan fortsætte, når skolen starter d. 18. marts.
Sproget er selvfølgelig en af de største udfordringer lige nu. Jeg vil dog sige, at det går fremmad. Jeg forstår mere og mere hver dag, og jeg prøver at bruge sproget. Det er nok lidt en gætteleg for min værtsfamilie, da jeg selvfølgelig ikke er helt forståelig, men de klager ikke. Når det helt glipper, er google translate appen virkelig god at have på telefonen. Jeg har downloaded den engelske og spanske, og kan derfor bruge den til at oversætte selv uden internet. I min familie er det kun min søster, der snakker engelsk, men det ser jeg som min fordel. På den måde bliver jeg nemlig tvunget til at tænke spansk, spansk, spansk. Det er virkelig sjovt at lære, selvom det virkelig fylder mit hoved op, og jeg bliver meget træt om aftenen. Det har været rart for mig at snakke med Emil et par gange, samt at snakke med de andre udvekslingsstudenter, som snakker engelsk, når mit hoved har været helt fyldt op. Hovedpine følger med de første par uger, da man koncentrerer sig rigtig meget om blandt andet sproget. Jeg har heldigvis ikke mærket så meget til det endnu, men en gang imellem kan jeg godt mærke, at jeg lige skal tage en slapper.
Jeg glæder mig til at starte i skole. Jeg har allerede mødt et par stykker af mine klassekammerater, og jeg har desuden mødt andre folk, jeg ses med, men det bliver fedt at møde flere unge mennesker, som jeg kan socialisere med. De folk, jeg har mødt indtil nu, har været meget nysgerrige og åbne. Det er virkelig fedt! Jeg har været ude for at købe min skoleuniform, og jeg skal hente den om et par dage.
Indtil skolen starter, får jeg dagene til at gå med at se San Juan, opleve kulturen og drikke mate. Her er virkelig smukt med blandt andet ”Pre-Andes”, de små bjerge før Andesbjergene. Oppe i bjergene er der flere søer. Det hele er utroligt smukt, og der har indtil for et par dage siden været virkelig varmt. D. 7. marts var max temperaturen 39 grader. D. 8. marts var den 18 grader og overskyet! Det gik utroligt hurtigt fra mega varmt til hvad vi i danmark ville kalde ok varme – her var jeg nødt til at tage lange bukser og jakke på. Det holdt mig dog ikke fra at tage i parken for at drikke mate med nogle af de andre AFS’ere (vi skulle rigtig mødes og bade i en swimmingpool hjemme hos en dreng fra Italien, men det var lige koldt nok, så vi ændrede planerne).
Mate drikkes typisk sammen med andre, fx i en af de mange parker, og som regel mellem kl 17 og 19, til mate får man stort set altid et eller andet sødt. Det var virkelig ikke løgn, da AFS fortalte, at man typisk tager på som udvekslingsstudent i Argentina! Sport bliver det nemlig heller ikke til meget af. Jeg har fortalt min familie, at jeg normalt er megt aktiv, så de har prøvet at finde på lidt til mig. Blandt andet er jeg med Nancy i fitness to gange om ugen (det kotster 200 pesos pr gang) og så tager vi nogle gange i Parque de Rivadavia for at gå (jeg løber gerne nogle runder). Når skolen starter, vil jeg have idræt to gange i ugen, og jeg vil der ud over prøve at finde en sport. Lige nu bliver det til meget mere stillesiddended tid, men skidt – nu nyder jeg lige livet i 5 måneder, og så kan jeg blive fit, når jeg kommer hjem!
Her holder man jo desuden siesta. Når vi har spist frokost og ryddet op efter maden, går Nancy og Alvaro op for at sove nogle timer. Jeg har ikke helt knækket koden endnu, men en gang imellem lykkes det mig at sove 10-20 min. For det meste ser jeg en film på Netflix eller nyder varmen i haven. En enkelt gang har jeg gået en tur alene i siestaen, selvom det bekymrede Nancy lidt. Nancy er ret beskyttende. Hun vil gerne have en SMS en gang imellem, der fortæller hende, at jeg er ok, når jeg forlader huset alene. San Juan er forholdsvis sikker at bevæge sig rundt i om dagen, men det er selvfølgelig ikke en lille landsby i Jylland, som jeg er vant til. Man må tage sig nogle forholdsregler – fx er det smartest ikke at bruge sin telefon på gaden, men altid have den på sig i forlommen.
I forhold til beskyttende mødre er det præcis, som vi fik det beskrevet før afrejse. Hvor skal du hen, hvem kommer, hvornår starter det, hvornår slutter det osv. Det er ikke bare alt, man får lov til at tage til, men det er okay. Det bliver måske lidt bedre med tiden.
Jeg får dagene fuldstændig kludret sammen oppe i hovedet, og på en og samme tid føler jeg, at jeg har været her meget længe og meget kort tid. Jeg er træt i hovedet og meget af tiden en smule forvirret, men mest af alt er jeg blot utroligt glad for at være her. Folk er interesserede i at høre om mig, og de fleste er tålmodige nok til at vente lidt på mine svar. Alt i alt har jeg haft to fantastiske første uger.
Vil du selv være udvekslingsstudent i Argentina? Læs om landet og dine muligheder her