Mit navn er Malin, og jeg er 17 år. Jeg er udvekslingsstudent i Schweiz i 2018-2019. Jeg kom til Schweiz den 17. august og er syv måneder inde i mit ophold, mens jeg skriver det her:
Tiden op til afgangen til Schweiz var meget surrealistisk. Jeg husker ikke så meget andet end at pakke og sige farvel til mine venner. Jeg gik med den her følelse af næsten ikke kunne fatte, at jeg skulle være i Schweiz et helt år. Jeg havde talt lidt med min værtsfamilie, før jeg tog af sted, og jeg var meget spændt på at møde dem i virkeligheden.
Da jeg ankom til Schweiz blev jeg modtaget af min værtsfamilie. Det var dejligt endelig at se de mennesker, jeg skulle tilbringe et helt år med. På grund af problemer med ombygning af et hus havde jeg to familier: en velkomstfamilie og min “rigtige” værtsfamilie. Jeg endte med at bo permanent hos min velkomstfamilie. Min værtsfamilie består af min værtsfar, der hedder Markus, min værtsmor Agnes, deres to børn Remo og Clara og en hund. Remo er 18 år og Clara er 22. Det er super sjovt at prøve noget nyt. Hjemme i Danmark er jeg storesøster og har ingen hund. Jeg elsker at prøve en anden familieform. Familien bor i et kæmpe hus med have omkring midt i Zürich.
Indtil nu har mit udvekslingsår været fantastisk. Jeg har oplevet så meget, som jeg aldrig ville havde oplevet i Danmark. For eksempel har jeg lært at stå på ski og køre på mountainbike. Noget af det, jeg elsker ved Schweiz er, at folk er så fysisk aktive, og at man har mulighed for at tage en time med tog, og så er man langt ude i naturen og kan stå på ski og vandre. Som ung har man et meget frit liv her, fordi Schweiz er et meget sikkert land. Denne frihed er dejlig, og noget man også er vant til som dansker.
Men selvom Schweiz og Danmark ligner hinanden meget, så er der forskelle – både hvad mentaliteten og kulturen angår. For eksempel fejrer de karneval, eller “Fastnacht”, som det hedder her. Fastnacht er et kæmpe karneval, som de katolske dele af Schweiz fejrer. Festivalen varer i tre dage og er meget farverig og munter. Jeg var i Basel med min veninde og hendes familie, og det var virkelig en oplevelse. Alle var klædt ud i vilde kostumer, og der blev kastet konfetti overalt.
En anden ting jeg elsker ved Schweiz er, hvor hurtigt man kan komme rundt i landet. Mange udvekslingsstudenter tager på ture med familien eller vennerne rundt om i Schweiz. På et år har man rent faktisk mulighed for at se hele Schweiz og endda også dele af Italien eller Frankrig. Mange i Schweiz har sommerhus i Italien eller Frankrig eller bare i bjergene, som min værtsfamilie for eksempel har.
Der er en del AFS-aktiviteter her i Zürich, men jeg har fra starten været fast besluttet på, at jeg ville have nogle schweiziske venner. Det har jeg også fået. Dels gennem gymnasiet, men også gennem spejder. “Pfadi” betyder spejder på tysk, og det er en stor del af mit ophold. Begge mine værtssøskende har været spejdere, og det var noget af det første jeg blev introduceret til, da jeg ankom. Jeg blev meget hurtigt spejderleder for de mindre børn, og hver lørdag er vi ude i naturen sammen med dem. Jeg elsker, at vi er så meget ude. Hver mandag aften har vi “höck”, som er vores ugentlige møde, hvor vi planlægger, hvad vi skal lave med børnene den kommende weekend. Men det handler ikke kun om de yngre børn. Os, der er ledere, har det også sjovt sammen. Vi tager på mange camps sammen, og den gruppe mennesker er næsten som min anden familie hernede.
At være spejder har virkelig givet mig mulighed for at tale tysk og møde alle mulige unge schweizere – også nogle der ikke er gymnasieelever. I spejdertroppen er der mange, der ikke går i gymnasiet, men fx er i lære som håndværkere. Det er super fedt at møde mennesker, som laver noget forskelligt.
AFS spiller selvfølgelig en stor rolle. Hver måned mødes min lokalforening og hygger. Også uden for AFS-sammenhænge mødes udvekslingsstudenterne ofte. Vi rejser rigtig meget sammen, og vi er kommet tæt på hinanden i årets løb. Det er en mega fed følelse, at man pludselig kender folk fra hele verden.
Jeg har også mødt mange lokale til mine sportsaktiviteter. I skolen har vi noget, der kaldes “frifag”. Man kan gå til sport eller lære et nyt sprog. Jeg går til klatring, og her har jeg mødt mennesker fra hele min skole. Det giver jo også en følelse af at høre til.
For mig har det været en ambition at få lokale venner. Min erfaring har dog vist mig, at det er en del hårdere end at hænge ud med de andre udvekslingsstudenter, men resultatet er meget tilfredsstillende. Det er mine venskaber med mine klassekammerater, klatrekammerater og spejderne, der har lært mig mit værtsland at kende, og gjort mig bedre til sproget og givet mig et tilhørsforhold til landet og befolkningen her.
Mit år i Schweiz har været så godt og givende, at det er meget let for mig at anbefale andre at tage på udveksling. Jeg har selvfølgelig været i forskellige pressede situationer – bankautomater der ikke ville give mig penge tilbage, lånte ting glemt i toget og generelle misforståelser på grund af sproget – ting, der i nuet kan føles som jordens undergang, men som man jo lærer at tackle. Og så har jeg slet ikke fortalt om udfordringerne om at bo i et land med fire officielle sprog, hvoraf der som regel er gang i to samtidig i enhver situation!
Så hvis du er klar på dit livs eventyr, kan jeg klart anbefale at tage på udveksling. For mig har Schweiz i hvert fald vist sig at være meget mere anderledes og eventyrligt, end jeg forventede.
Kunne du selv tænke dig at blive udvekslingsstudent? Se dine muligheder her