Aviaja deler oplevelser fra den sidste måned af hendes udvekslingsophold i Peru og reflekterer over alt det, hun har lært de sidste 9 måneder.
Så har jeg været i Peru i 9 måneder. Det er helt vildt. Tiden er fløjet af sted, men føler jeg har fået det bedst mulige ud af den!
På vejen er jeg stødt på forskellige udfordringer, som har været svære at håndtere – men jeg er stolt af, at jeg er, hvor jeg er nu, og fik handlet som var nødvendigt. Jeg skulle skifte familie efter 7 måneder på grund af et problem, der pludselig opstod, og som gjorde, at jeg ikke kunne fortsætte med at bo i huset. Jeg savner nogle gange min gamle familie, men er rigtig glad her i den nye og er sikker på, at det var det rigtige valg at skifte. Min nye familie kan godt lide at rejse, og her forleden da vi havde helligdage – og derfor fire dage fri fra skole, hvis man tæller weekenden med – tog jeg med min værtsfamilie, en onkel og hans familie, og min veninde fra Frankrig til regnskov-området. Det var helt fantastisk, og en drøm jeg har haft lige siden jeg kom til landet.
Vi så omkring 5 vandfald, inklusiv et af de længste i Peru – Cocta – på 771 meter. (Det var dog på lang afstand, men det var stadig vildt imponerende!). Min veninde fra Frankrig, Marguerite, er lige så eventyrlysten som mig. Det var fedt, da vi sammen kunne tage på eventyr ind i skoven et tilfældigt sted på vejen, smide overtøjet og bade i den blå lagune i øsende regnvejr og smage saltede kæmpemyrer. Et af mine yndlingstidspunkter på rejsen var faktisk på selve turen op mod Moyobamba, byen vi skulle bo i. Det var hen på eftermiddagen, regnen hang tungt i luften, og vi kørte mellem bjergene i en 2-3 kilometers højde uden andre biler end min onkels i sigte. Skyerne var i øjenhøjde med os, mellem de mørkegrønne bjergtoppe, man kunne høre vand risle, fugle, og vi sad bare i behagelig stilhed og kiggede ud af vinduerne på bilen i omkring 2 timer. Det var virkelig regnskov. Der var alle de klassiske planter, skoven var så tæt og uberørt, og man kunne kun begynde at forestille sig alle de smukke og interessante ting den gemte. Intet billede kunne rigtigt vise hvordan det var.
Vi sørgede for at få det bedste ud af vores dage, og stod tidligt op hver dag. Jeg elsker min nye værtsfamilie, og de er altid hyggelige at være sammen med, og min veninde havde det vidst også behageligt med dem. De viste os forskelligt traditionelt mad fra det område, og det var vildt lækkert. Noget, jeg simpelthen elsker fra Peru, er deres mad. Der er simpelthen så meget traditionelt mad, og det er alt sammen vildt lækkert – lige bortset fra ceviche. Føler mig som en lidt dårlig halv-peruaner, da jeg ikke kan lide det, men det er den halvrå fisk, jeg ikke er vild med… Men der er altså også nogle i min klasse, som ikke kan lide det, så det kan vel tilgives.
De er også meget kreative med banan hernede. Der er uendelige måder at tilberede bananer på, og de har også vildt mange forskellige slags til rådig på de store markeder. Det bliver skam ikke kun brugt til desserter. Man spiser dem kogt, ristet, friteret, most, osv. Og jeg elsker det. Man kan bare ikke rigtigt gøre alle de ting med bananerne man kan købe i Danmark!
Vi kom hjem sent søndag efter endnu en 13-timers tur i bil og var hurtige til at komme i seng. Heldigvis bor Marguerite ikke så langt fra mig. Hun er en af mine allerbedste venner og går også i samme klasse som mig og har nogenlunde den samme vennegruppe. Det er dejligt, at hun også er fra Europa, så hun ikke er sååå langt væk. Vi er allerede ved at planlægge, at jeg skal besøge hende i slutningen af vores sommerferie, efter vi kommer hjem. Så jeg skal hjem og arbejde, så jeg kan købe min flybillet!
Har fået de mest fantastiske venner hernede. Både peruanere og andre udvekslingsstudenter. De fleste føler jeg virkelig, at de vil holde for livet, og har sådan en rejselyst – jeg vil bare ud og besøge dem alle sammen, ud at se hele verden! Jeg har altid haft sådan en lyst og altid elsket at rejse, men min udveksling her i Peru har bare forstærket det endnu mere. Og jeg er så spændt på hvad fremtiden bringer, og håber at jeg kan have råd til at opleve alt det jeg gerne vil, haha.
Indtil da vil jeg bare nyde den sidste tid her i Chiclayo, før vi tager 10 dage til Cuzco med AFS lige inden turen går til lille Danmark igen.
Vil du selv være udvekslingsstudent? Se hvad du har af muligheder her