For Michael og Lars har det været en fantastisk oplevelse at være værtsfamilie alle tre gange, og de er klar på at gøre det igen. De vil nemlig gerne have familier fra alle kontinenter. Og så er de glade for at vise verden, at man i Danmark kan bo hos et homoseksuelt par.

“Jeg kan huske, der var en morgen, hvor Yuly kom løbende helt glad ned ad trappen. Vi spurgte, hvad der var galt, og så kunne hun fortælle, at det nu var blevet muligt for homoseksuelle i Colombia at blive gift. Hun hoppede rundt, fordi hun var så glad for det.”

Sådan fortæller parret Michael Hansen og Lars Larsen grinende om en af mange gode oplevelser, de har haft som homoseksuelt værtsfamiliepar.

De bor på en skovejendom mellem Sønder Omme og Filskov med Michaels 16-årige datter, Marie. Her har de hele tre gange åbnet deres hjem for en udvekslingsstudent gennem AFS Interkultur: Yuly fra Colombia, Taylor fra New Zealand og Alessandro fra Italien i henholdsvis 11, 6 og 11 måneder.

Aldrig stødt på fordomme
For Lars og Michael har det hver gang været fuldstændig gnidningsfrit at være et homoseksuelt værtspar. De er ikke stødt på fordomme, og udvekslingsstudenterne har aldrig hørt noget for det på gymnasiet. “Så det er jo skønt, at man kan vise den del af Danmark frem,” siger Michael glad.

Det eneste har været, at colombianske Yulys far til en start ikke ønskede, at hun skulle bo hos et homoseksuelt par. Heldigvis gav han sig til sidst. I dag har Lars og Michael et rigtig fint forhold til faderen, der nu har et helt andet syn på homoseksualitet. De er da også efterfølgende blevet inviteret til Colombia, og det er planen, at de skal af sted, så snart det er sikkert at rejse igen.

Først og fremmest satser de på at kunne besøge Alessandro i Italien til sommer. Familien har nemlig stadig en del kontakt med udvekslingsstudenterne.

 

En kanon-fed oplevelse
“Vi hører fra dem hver måned, nogle gange mere. Og så taler vi altid sammen omkring jul og nytår og i forbindelse med fødselsdage,” fortæller Lars.

Hver jul sender familien julegavepakker fyldt med rugbrød, remoulade, sild og alverdens andre danske specialiteter til udvekslingsstudenterne, fordi det er noget, de savner fra deres tid i Danmark.

Forholdet til de unge blev tæt under opholdet til trods for nogle akavede øjeblikke i begyndelsen.

“Det her er eddermame mærkeligt, sagde jeg til Lars, da vi efter 14 dage med Yuly snakkede om, hvordan det var. For du har lige pludselig en person i huset, som du ikke kender og ikke har nogen relation til, og så skal du tage vare på personen. Men det er på den gode måde! For den er en kanon-fed oplevelse,” fortæller Michael.

“Og man kan sige, at når der er gået de her tre måneder, så bliver det hverdag, og så kører det bare. Så kender man hinanden,” tilføjer Lars.

“Det har givet os nye familier”
Michael, Lars og Marie synes, de har fået rigtig meget ud af at være værtsfamilie, og de er ikke færdige med det.

“Det har givet os nye familier rundt i verden, for man får det her særlige bånd med dem,” mener Marie, som nu selv siger, at hun har en storesøster i Colombia og en storebror i både New Zealand og Italien.

Hele familien har også kunnet mærke, hvordan de har udviklet sig sprogligt. De begyndte i slutningen af Yulys ophold at forstå lidt spanske gloser, og på tre uger gik Marie fra under middel til over middel i engelsk. Og nu, hvor hun har spansk på A-niveau på HHX, står Yuly til rådighed med hjælp fra Colombia.

Derudover har familien fået øjnene op for andre kulturer.

“Det har givet os en forståelse for en anden kultur og en anden del af verden, og at man ikke skal tage alting for givet,” siger Michael, og Lars tilføjer: “Vi har lært, at ting kan gøres på andre måder.”

Og det har i den grad kunnet mærkes, når man bor så tæt sammen, hvordan kulturerne adskiller sig fra hinanden. Colombianske Yuly fandt det mærkværdigt, at vi i Danmark sætter gryder på bordet og selv tager for os af retterne – hun var vant til, at moderen øste op til dem alle. Newzealandske Taylor skulle vænne sig til kronhjortes brøl, når de er i brunst – han var skræmt fra vid og sans, fordi det lød som bjørne. Italienske Alessandro rystede på hovedet over, at familien puttede ketchup på pasta. De har alle undret sig over, at danskerne spiser brød med chokolade på.

“Og ingen af dem har været glade for kartofler, når de rejste hjem,” griner Lars, der også kan fortælle, at udvekslingsstudenterne lavede mad fra deres hjemlande, og at familien derigennem har fået en forståelse for deres madkultur.

En del af familien
Udvekslingsstudenterne har deltaget i familiens hverdag og pligter på lige fod med Marie. De har været med til at køre traktor, slå græs, trække kartofler op, og de har deltaget i familiesammenkomster.

Derudover har de været en del på camping, været ved Vesterhavet, hjulpet med at sælge juletræer, været flittigt besøgende af Legoland – hvor Yuly tog hele 600 billeder af sit første besøg – og de har været med til at afholde fester med klassekammeraterne i gårdens gildesal.

Familien har oplevet, hvordan det kan se ud, når man rører sne for første gang, når man hører, at danskere kan finde på at vinterbade, og hvordan man kan ende med at købe den samme dagmartærte 3-4 dage om ugen, fordi ens nye familiemedlem elsker den.

“Vi har ikke spist den kage siden,” griner familien nu i dag og fortæller, at Yuly ofte spørger, om de ikke kan sende kagen til Colombia.

“De bliver ligesom ens eget barn”
Når man får et nyt familiemedlem, er det da også ekstra hårdt at skulle tage afsked, når de unge rejser hjem.

“Jeg må nok sige, at det har været hårdt. Vi hylede jo sådan set alle fire,” fortæller han om afskeden med de to, der boede hos dem i 11 måneder.

Michael stemmer i: “Det er ekstremt hårdt at sige farvel til dem. For de bliver altså ligesom ens eget barn,” siger han og tilføjer: “Vi blev faktisk så bidt af det, efter Yuly var her. Der gik fire uger, hvor vi var alene over jul og nytår, og så bankede Taylor på døren,” griner han.

De tre udvekslingsstudenter har heldigvis alle sagt, at de vil tilbage til Danmark. I dag har de alle dannebrog hængende på væggen eller liggende som sengetæppe som minde om deres ophold.

“Vi har hver gang givet dem det danske flag til deres sidste tid i Danmark, som de kan have med til klassefester og andre begivenheder, så de kan få skrevet en hilsen på fra klassekammerater, venner og fra vores familie,” fortæller Michael.

Råd til kommende værtsfamilier
“Det er ikke noget, man skal være bange for. Man skal tage tingene, som de kommer, og så skal man lade være med at have for høje forventninger. Der er jo ingen, der ved, hvordan personen er,” siger Lars.

Derudover vil familien råde kommende værtsfamilier til at tale med udvekslingsstudenten en måneds tid op til ankomsten, så de kan nå at lære hinanden lidt at kende, og udvekslingsstudenten kan stille spørgsmål og få lidt ro på.

“Også så man lige får sagt hej til deres forældre,” siger Michael, som også fortæller, at de nogle gange var med over Skype, når udvekslingsstudenten ringede hjem til sine forældre fra Danmark. “Så sagde Alessandro for eksempel ‘det her er mine to nye fædre, og her er min danske familie’.”

Marie fortæller også, at familien fik deres første udvekslingsstudent, Yuly, til at skrive et brev til de efterfølgende udvekslingsstudenter, om hvordan det har været for hende at bo i deres familie.

I dag har familien et stort verdenskort hængende på væggen. Her har de sat knappenåle fast med snore, der leder ud til et billede af de udvekslingsstudenter, de har haft boende. Den regner de med at fylde op med endnu flere billeder.

“Det kunne være spændende at have familie lidt rundt om i verden, også for eksempel i Asien og Afrika,” siger Michael forventningsfuldt. “Det er i hvert fald tre gode personer, vi har haft.”

Yuly, værtsfamiliens første udvekslingsstudent, har skrevet en artikel om, hvordan det har været at bo hos familien. Læs den her.

Kunne du også være interesseret i at blive værtsfamilie? Læs mere her.