Ludvig Szuwalski er startet på sit udvekslingsophold i Serbien. Læs, hvordan en serbisk skoledag kan se ud, hvordan serbisk kultur adskiller sig fra den danske, og hvordan han klarer sig i en omgangskreds, der hovedsageligt taler serbisk.
“Det var så mærkeligt. Jeg tror aldrig, jeg kommer til at opleve noget på samme måde. Det var meget mærkeligt at tænke, at nu bor jeg her det næste stykke tid. Men ja, så er man der bare.”
Sådan siger Ludvig om sit første møde med den serbiske værtsfamilie, som han skal bo hos under sit udvekslingsophold i Serbien frem til juni 2021. Ludvig havde netop afsluttet 9. klasse hjemme i Ølstykke, og så skulle der ske noget nyt.
Han mødte sin værtsfamilie første gang efter AFS Serbiens to-dages velkomstlejr, hvor han sammen med 10 andre udvekslingsstudenter blev klædt godt på til sit udvekslingsophold i Serbien. Værtsfamilien består af en værtsmor, -far og -søster, og Ludvig er rigtig glad for, hvor han er endt.
“Jeg bor i en super venlig og god værtsfamilie. De er simpelthen så flinke og søde.”
Værtsfamilien bor i byen Gornji Milanovac, der ligger i den sydlige del af landet. Fem minutters gang fra hjemmet går Ludvig i serbisk high school i det, der svarer til 2.g. Værtsforældrene arbejder i deres egen butik, som ligger i forlængelse af deres hus, hvor de blandt andet sælger maling. Ofte hjælper hele familien til med at åbne kasser eller sætte varer på plads – og det gælder også Ludvig.
Google Translate, to alfabeter og undervisning på serbisk
Det har ellers ikke været helt nemt at kommunikere med familien indtil videre, da det kun er Ludvigs værtssøster, der kan tale engelsk.
“Så der bliver presset godt på for at lære serbisk,” fortæller Ludvig grinende. Han er allerede godt i gang med at lære sproget, og særligt værtsfaren hjælper meget til og tager jævnligt Ludvig med på ture rundt i landet, hvor han undervejs fortæller på serbisk.
“Første uge brugte vi meget Google Translate. Men efter lidt tid begyndte jeg at blande nogle serbiske ord ind i det engelske, og ellers prøver jeg at tegne eller pege for at vise, hvad jeg prøver at sige. Og så forsøger jeg ud fra konteksten at gætte mig frem til, hvad de siger. Så vi prøver gebrokkent at tale os frem.”
Og det er ikke kun i hjemmet, at Ludvig er omgivet af det serbiske sprog. I skolen foregår al undervisning – bortset fra engelsk- og tysktimer – også på serbisk. Han taler dog lidt engelsk med klassekammeraterne, men her prøver han sig også frem med nogle serbiske ord.
“Det er sindssygt svært, men det er interessant at prøve at lære. Og det er en super fed følelse, når de forstår, hvad jeg siger,” fortæller Ludvig, som endda også skal lære et helt nyt alfabet at kende.
“De bruger faktisk både latin og kyrillisk, som minder lidt om det russiske alfabet. Så der er nogle lidt anderledes bogstaver. Men jeg har sat mig for kun at lære kyrillisk og ikke latin, fordi det er primært det, de bruger i skolen,” fortæller Ludvig.
Et imødekommende og grinende folkefærd
Det første møde med serberne har for Ludvig været meget positivt.
“De er super venlige. Man kan sagtens gå hen til en eller anden, man ikke kender, og snakke med dem. Det er jo lidt anderledes end i Danmark.”
Ludvig kan også fortælle, at serberne har let til grin – næsten for let: “De har vist for meget humor hernede,” siger Ludvig grinende. “Du kan sidde i en matematik-klasse, og så er der en eller anden, der kan sige et eller andet, og så er der grin de næste fem minutter. Humoren er lidt anderledes, men de forstår stadig den danske humor til en vis grad.”
Derudover har Ludvig kunnet mærke, hvordan både politik og religion fylder meget for serberne. Politik er et stort samtaleemne, og han er til tider i kirke med sin værtsfamilie – også selvom familien ikke er meget religiøs. Serberne er ortodokse kristne, og det kommer Ludvig blandt andet til at mærke til jul, da juleaften først afholdes den 6. januar.
En mere formel skolegang
Også i skolen mærker Ludvig til kulturforskellene mellem Serbien og Danmark. Blandt andet er serbisk skole opdelt i to hold, så man skiftes mellem at have en uge med morgen-undervisning og en uge med aften-undervisning, hvor man først møder kl. 13.40 og er hjemme omkring kl. 19. Og så er skolegangen lidt mere formel.
“Elever bliver tiltalt med efternavn, og man tiltaler sin lærer med “professor”. Og hvis det skal være rigtig flinkt, så sætter man efternavn på,” fortæller Ludvig og forklarer, at de ikke bruger skoleuniformer, men at man ikke må gå med kasket, solbriller og shorts, der ikke dækker knæene, og piger skal have dækket skuldrene til.
Meget af tiden efter skole bruges på lektier. Ludvig fortæller, at hans værtssøster, som går et klassetrin under ham, studerer rigtig meget: “Der er flere tons lektier hernede. Selv når dansk skole er rigtig slem, så er den ikke slem sammenlignet med serbisk high school,” fortæller Ludvig, der godt nok ikke har så mange andre lektier for end at lære serbisk her i starten.
I øjeblikket minder skolegangen dog om mange andre lande på den måde, at der er taget alverdens corona-restriktioner. “Man har maske på i skolen hele tiden, og man skal bruge håndsprit,” fortæller Ludvig.
Og det kan være en varm omgang i klasselokalet, når der indtil videre har været flere dage med 30 grader. “Jeg sidder bare og tænker, hvordan kan I overleve den her varme? Og så kommer de med en bemærkning om, at det er da godt nok en kold sommer,” siger Ludvig smilende.
Fødselsdag på serbisk
Allerede kort tid efter, at Ludvig ankom til Serbien, kunne han fejre sin 16-års fødselsdag. Selvom det på mange måder mindede om en fødselsdag i Danmark, var det for Ludvig en mærkelig følelse at have fødselsdag i Serbien.
“Det var meget spændende, selvom det også var en lidt hård dag at være her. Der var kage, og min klasse havde planlagt, at vi skulle ud at skyde med bue og pil og vandre lidt rundt i bjergene. Og så var vi ude at få en kop kaffe bagefter,” fortæller Ludvig om sin dag. “Jeg prøvede også meget ihærdigt at lære dem den danske fødselsdagssang, men det gik ikke så godt,” griner han.
Ludvigs klassekammerater har generelt været gode til at invitere ham med ud at drikke kaffe eller vise ham rundt i byen, fortæller han. De taler også om at starte til kickboxing sammen, og så er han blevet inviteret med til at se og prøve serbisk folkedans, som foregår i serbiske folkedragter.
“Det går de meget op i. Da jeg fortalte, at jeg hverken kender den danske folkedans eller folkedragt, var de meget chokerede,” griner han.
Derudover holder Ludvig kontakt med de andre udvekslingsstudenter, som han mødte på velkomstlejren. De kommer fra Italien, Tyskland, Schweiz, Holland og Brasilien.
“Vi har lavet en gruppe på Instagram, hvor vi skriver sammen, og så er jeg så heldig, at en af de hollandske piger er i samme by som mig. Så vi støtter os lidt til hinanden.”
“Bare spring ud i det”
Ludvig valgte af flere grunde at tage på et udvekslingsophold. Han ville gerne udfordre sig selv, og han tænkte, at det ville blive mere interessant end at tage på efterskole. Og så er han sikker på, at han kan bruge det i fremtiden.
“Jeg tænker, det virkelig viser over for mig selv, at hvis jeg sætter mig noget for, så skal jeg nok klare det. Jeg tror, det vil betyde meget mentalt, når jeg skal hjem og starte på en uddannelse, at nu har jeg klaret mig på et andet sprog, i et andet land og i et andet skolesystem. Og så er det også fedt at kunne putte det på sit cv,” fortæller Ludvig, der gerne vil begynde på en tømreruddannelse, når han kommer hjem.
Han er da også spændt ved tanken om at skulle være af sted indtil næste sommer. “Det er meget spændende, og det suger også lidt i maven, når jeg går i seng og tænker på, at jeg står op i Serbien igen i morgen.”
Alt i alt er Ludvig rigtig glad for, at han tog af sted. Han har et råd til alle jer, der overvejer et udvekslingsophold: “Jeg vil sige, at hvis man har lyst til at prøve sådan noget her, så er det bare at springe ud i det!”
Kunne du også være interesseret i at tage på udveksling i Serbien? Se dine muligheder her.