Mit navn er Caroline, og i september 2018 rejste jeg som 18-årig tre måneder til Egypten for at lave frivilligt arbejde på børnehjemmet ”Banati” for gadebørn.
Jeg boede hos en værtsfamilie, som AFS havde fundet til mig, i Giza, tæt på pyramiderne. Denne oplevelse har været en af de bedste i mit liv, hovedsageligt på grund af den skønne værtsfamilie, som jeg boede hos. Familien bestod af to døtre (15 og 27 år), en søn (22 år) og deres forældre. Børnene snakkede engelsk, mens forældrene kun snakkede arabisk. Jeg kunne på intet tidspunkt snakke arabisk, men vi fandt andre måder at kommunikere på, bl.a. forsøgte vi os frem med de få ord, vi kunne på hhv. engelsk og arabisk, armbevægelser og Google Translate. Det var, når børnene ikke var der til at oversætte. De omtalte mig som en ekstra datter og søster, og det var også sådan jeg følte mig, mens jeg boede der.
Udover at de tog mig ind som et familiemedlem, tog de mig også med på ture rundt omkring i Egypten. Vi var på weekendture og enkelte gange afsted en hel uge. Vi tog til the North Coast – hvor vandet har den smukkest blå farve -, til Dahab – hvor vi snorklede og besteg et bjerg -, til Luxor og Aswan – hvor vi besøgte en masse templer og noget af deres familie samt gik på markeder -, og til Alexandria. Derudover tog de mig med til pyramiderne og alle de nærliggende turistattraktioner.
Børnehjemmet
Børnehjemmet, jeg arbejdede på, er et børnehjem for børn fundet på gaden, hovedsageligt piger. Det var et fint børnehjem, hvor det virkede til, at børnene havde det godt. Jeg underviste dem i engelsk og havde dansetimer med dem. Det var en glæde at se, hvor glade dansetimerne gjorde børnene, som var i alderen 8 – 16 år, og engelskundervisningen knyttede et tæt bånd mellem mig og dem. Det var en kæmpe udfordring, at børnene ikke forstod engelsk, og at jeg ikke kunne arabisk, hvorfor der i engelskundervisningen blev gjort meget brug af billeder, fx af dyr, og af bevægelser, fx hoppe og danse, hvor vi fælles sagde ordet på engelsk gentagende gange. Det var til tider hårdt, at børnene så gerne ville dele deres historier med mig, og selvom jeg lyttede, ville jeg ønske, at jeg kunne forstå dem og reagere på det, de delte med mig. De var dog alligevel utrolig glade for mig, og jeg for dem. Hver dag jeg mødte ind på børnehjemmet, kom de løbende hen for at kramme mig. Jeg håber, at jeg har gjort et lige så stort indtryk på dem, som de gjorde på mig.
Sproget
Det er en god ide at forberede sig på, at det kan være svært at kommunikere på et arbejde såsom et børnehjem, da både børnene og de voksne ansatte har svært ved engelsk. Det gjorde det i første omgang svært at aftale, hvornår jeg skulle møde på arbejde, og derefter forstå hvordan tingene forgik på børnehjemmet. Det lykkedes dog, og det er jo endt med at have været en skøn oplevelse, hvor jeg føler, at jeg fik skabt nogle sjove aktiviteter og minder for børnene.
En fantastisk tid
Samlet set var det en fantastisk tid fyldt med oplevelser. Det var aldrig kedeligt, og det kan jeg kun takke min værtsfamilie for. Jeg delte værelse med de to piger, og enten tog den ældste mig med ud, fx når hun skulle ud med sine veninder, ellers hyggede jeg mig med den yngste på værelset, som for det meste var hjemme for at lave lektier. Der er ingen tvivl om, at det bedste ved hele denne rejse, var den værtsfamilie jeg boede hos, som virkelig blev til familie for mig, og alle de fantastiske ture, de tog mig med på. Jeg snakker stadig med dem i dag (2022), jeg har besøgt dem én gang siden, og jeg glæder mig til at se dem igen.
Hvis du skulle have interesse i en lignende tur, og i den sammenhæng har nogle spørgsmål, er du mere end velkommen til at skrive en mail til mig. Du kan blot bede AFS dele min mailadresse, og så vil jeg vende tilbage hurtigst muligt.
