I 2003 rejste Anna Larsen som 16-årig på udveksling til Minnesota, USA. Hun kom til at bo hos en skøn amerikansk familie, der gav hende en masse fantastiske oplevelser blandt andet, var Anna med, da familiens ældste datter skulle giftes.
I dag er Anna 34 år. Hun har mand og to børn, bor i Silkeborg og arbejder hos Vestas – og til sommer rejser hun igen til USA, denne gang sammen med sin mand og børn, for at deltage i endnu et stort bryllup i sin amerikanske familie. Denne gang er det familiens yngste datter, der skal giftes.
“Det betyder virkelig meget for mig, at min familie skal møde min amerikanske familie. Det gør mig så glad og også lidt stolt, at jeg skal vise dem, hvem det er, jeg nogle gange refererer til i vores snakke,” fortæller Anna, som også tilføjer:
“Min historie er jo beviset på, at det med at rejse ud med AFS i en ung alder faktisk kan føre til livslange relationer og et hav af gode oplevelser, også efter hjemkomst.”
Læs hele interviewet med Anna her:
Hvordan var din oplevelse som udvekslingsstudent?
Den var rigtig god. Dengang havde man ikke nem adgang til sine venner i DK gennem sociale medier, hvilket tvang vi rejsende til at være fuldt tilstede, der vi kom hen. Jeg husker det som både nervepirrende og vildt fedt simpelthen at være landet i en anden verden, som jeg nu skulle være en del af. Jeg ringede hjem cirka en gang hver 14. dag til min familie, og ellers skrev jeg breve og e-mails. Jeg landede hos en rigtig sød familie, som var meget engageret i lokalsamfundet, skolen, sport og kirken (katolikker), så der var altid gang i noget, selvom vi boede langt ude på landet. Jeg elskede at mærke, hvordan jeg blev helt flydende i engelsk, og jeg elskede at være i den amerikanske kultur med alt fra måden at gå i skole på, sportsgrenene, de brede veje, Pick-up trucks, tanktops og sweatshirts, country musik osv. Det var helt vildt fedt.
Hvad tog du med dig hjem, og hvad har de oplevelser, du havde, og de mennesker, du mødte, haft af betydning i dit liv?
Meget håndgribeligt tog jeg vildt gode engelsk-kundskaber med hjem, og også spansk, da jeg valgte det som fag i skolen derovre. Det gav mig et forspring og dermed også pusterum i gymnasiet herhjemme, da de fag var nemme for mig. Jeg tog også et hav af oplevelser med hjem i minderne: To amerikanske bryllupper var jeg til det år, jeg fulgte med på skolens State wrestling tur i Minneapolis, jeg var med til både home coming og prom, jeg oplevede en tornado, og alt mulig andet, som man ellers kun ser på TV. Jeg tog venskaber med hjem, og en fortsat god kontakt til familien. Jeg kunne blive ved, men vil kun nævne en enkelt ting mere, som jeg ikke forudså dengang, men som jeg har opdaget siden: at det har været et meget iøjnefaldende punkt på mit CV, som mine arbejdsgivere har været vilde med. Jeg er af den overbevisning, at mit år på udveksling i nogen grad har hjulpet mig med at lande de jobs, jeg gerne ville have, eller i hvert fald været et plus i det store billede.
Hvilken rolle har din amerikanske familie spillet i dit liv, siden du kom hjem?
Der kan sagtens gå længe, imellem vi snakker, men nu hjælper Facebook os med alligevel at vide, at vi er i hinandens netværk. Det er skønt. Jeg har besøgt dem en gang siden og skal nu igen, og det er selvfølgelig kun fordi vi stadig har noget sammen, selvom selve udvekslingen skete for 18-19 år siden. Det er en familie, som både er meget lig min egen, men alligevel også forskellig, og de har været med til at forme mig, vil jeg sige. De har vist mig perspektiver, som jeg af og til stadig tænker over, hvis jeg skal træffe beslutninger eller danne min mening om noget, helt ligesom min biologiske familie også har gjort. Skøn familie.
Hvad betyder det for dig, at din familie nu skal møde din amerikanske familie?
Det betyder virkelig meget. Det gør mig så glad og også lidt stolt, at jeg skal vise dem hvad det er, jeg nogle gange refererer til i vores snakke. Det bliver fantastisk, at jeg fremover vil kunne snakke om mennesker og steder, og at de faktisk vil vide, hvem jeg snakker om, og hvor stederne er. Det føler jeg mig ekstremt heldig over. Og ligeså at min amerikanske familie skal se mine børn og hilse på min mand. Det bliver for vildt.
