Bolivia var engang en del af Inkariget, og selvom inkaerne blev erobret af Spanien, så bibeholder en væsentlig del af befolkningen de gamle indianske tøjstile, musikarter og festivaler, og de taler både spansk, og så enten quecha, et inkasprog, eller aymará, hvilket er et endnu ældre sprog.
Landet strækker sig fra de lavtliggende regnskove i øst til de høje bjerge i vest, hvor temperaturerne kan nå ned på arktiske niveauer. Det er her, størstedelen af Bolivianere bor. Faktisk er La Paz, som ligger over 3 kilometer over havoverfladen, verdens højst beliggende hovedstad, og de fleste bjergpas der leder op til byen rejser sig 4 kilometer op i skyerne. På grund af disse skræmmende højder og Bolivias relativt uudviklede turistindustri, så venter der store og smukke oplevelser til de eventyrlystne og frygtløse rejsende dertil.