Da Christoffer Columbus endelig gik i land i 1492 efter hans lange færd over havet, betrådte han den jord, der i dag er den Dominikanske Republik. Siden har republikken kæmpet for selvstændighed først fra Spanien, og sidenhen Haiti, som udgør den anden halvdel af øen Hispaniola, som den Dominikanske Republik ligger på.
Af alle de caribiske øer er den Dominikanske Republik den, der er mest geografisk forskelligartet. Her er det højeste bjerg, den dybeste dal, regnskove, ørkener, sumpede moser og hvide strande.
Da republikken er mindre velstående end de fleste andre caribiske nationer, er priserne lave, og dette sammen med den smukke natur og en venlig og gæstfri befolkning, tiltrækker horder af feriegæster. Turisme er faktisk landets største industri, som det er det i det meste af Caribien.
Den dominikanske mad, musik og livsstil er en behagelig blanding af spansk, afrikansk og lokal indiansk kultur.