New Zealand er en stat beliggende i Stillehavet på den sydlige halvkugle, opkaldt efter den nederlandske provins Zeeland. Polynesiske nybyggere ankom til New Zealand omkring 1280[1] og etablerede Maorikulturen. Maorierne døbte New Zealand “Aotearoa”, som oversættes “Land of the long white cloud” (“Den lange hvide skys land”). Dette navn blev givet pga. den lange hvide sky, polyneserne så i horisonten ved New Zealand, da de nærmede sig.
New Zealand består af to store øer, kaldet Nordøen og Sydøen og en række mindre øer bl.a. Stewart Island og Chatham. Fra nordspidsen af Nordøen til sydspidsen af Sydøen er der 1600 km. Landet ligger mellem 30 og 50 grader sydlig bredde. Danmark ligger på omkring 56 grader nordlig bredde. Nordøen ligger således antipodisk til Spanien.
Fordi New Zealand har ligget isoleret fra alt andet land i mange millioner år, har dyrelivet udviklet sig næsten uafhængigt af alle andre steder og har specielt tilpasset sig livet på New Zealand.
Omkring 80 % af befolkningen er af europæisk afstamning. Maori er den næststørste etniske gruppe med 14,7 % af befolkningen. I tiden mellem folketællingerne i 1996 og 2001 voksede antallet af mennesker med asiatisk ophav til 6,6 %.
