Flere og flere ønsker i deres sabbatår at opleve programmer med forskelligt indhold eller opleve forskellige steder i verden. Mange unge, som kommer til Danmark gennem AFS, vil for eksempel gerne både studere, læse sprog og arbejde frivilligt. Derfor vil vi gerne gøre det nemt for dig at mixe vores programmer og give dig mulighed for at sammensætte dit eget helt individuelle program for sabbatåret, så det passer til lige netop dig og dine interesser og fremtidsplaner!

Klassisk MIX program

  1. Gå på college eller universitet

  2. Arbejd som frivillig

Klassisk MIX program

Du starter typisk med et ophold på universitetet, hvor du kan få teoretisk viden indenfor et sprog eller et specifikt emne, som du måske har tænkt dig at læse videre indenfor. Du vil opleve det akademiske liv sammen med andre studerende og typisk bo i en værtsfamilie. Du kan vælge et ophold lige fra 3 til 6 måneder.

Derefter får du mulighed for at bruge din viden i praksis ved at arbejde på et frivilligprojekt. Du vil typisk bo sammen med andre unge og arbejde indenfor eksempelvis menneskerettigheder, undervisning, socialt arbejde, naturarbejde, sundhed og meget mere. Dit frivilligprojekt varer lige fra 1 til 6 måneder.

Frivillig MIX program

  1. Arbejd som frivillig

  2. Arbejd som frivillig i andet projekt

Frivillig MIX program

Her kan du mixe to frivilligprojekter. Du kan vælge to projekter i det samme land, eller projekter i to forskellige lande. De kan være i umiddelbar forlængelse, eller du kan rejse lidt rundt på egen hånd eller komme en smut til Danmark mellem projekterne.  Alt det bestemmer du selv. På den måde får du chancen for at arbejde med forskellige typer projekter og få alsidig arbejdserfaring.

Så sammensæt dit program, så det passer til lige netop dig og dine interesser og fremtidsplaner!

22334577131_e155282e71_k

MIXE mulighederne er uendelige

Du kan mixe alle de forskellige programmer vi tilbyder. Hvis du mangler idéer, så kan AFS hjælpe dig!

Tag kontakt med vores programspecialist Bojana Ilic på [email protected] eller 38 32 23 14 og få en snak om mulighederne.

Se alle vores programmer her

Og så sparer du også penge ...

Når du booker to programmer hos AFS, sparer du 1000 kr på dit andet ophold. Så har du lidt flere lommepenge på rejsen.