Det var med sommerfugle i maven og store forventninger, at jeg d. 23. oktober 2017 tog afsted til New Zealand i 5 uger for at opleve det New Zealandske skolesystem med organisationen AFS. Hele min rejse startede dog 5 måneder før, da jeg søgte O. Siesby legatet, som Den frie skolers lærerforening uddeler. Legatet var en forudsætning for, at jeg kunne komme afsted, og jeg var heldig at modtage legatet, så min drøm om at komme til udlandet kunne komme i opfyldelse, hvilket jeg er meget taknemmelig for.
I de 5 uger jeg skulle være i New Zealand, skulle jeg bo hos Kay og Mark Vincent, som er på mine forældres alder. De bor i en lille by der hedder Waiuku ca. 60 km vest fra den store by Auckland på nordøen. Kay arbejder som lærer og Mark som elektriker. De er begge to meget musikinteresserede, hvilket jo passede rigtig godt til mig.
Allerede den første dag i New Zealand havde jeg mit første møde med det New Zealandske skolesystem. Kays bedste veninde Viv arbejder også som lærer, og hun havde inviteret os med til hendes spansk- og kortimer på en lille landsbyskole lidt udenfor Waiuku. Skolens kor skulle give koncert til skolens jubilæum ugen efter, og Viv spurgte derfor Kay og jeg, om vi ville være med til at synge, og det sagde vi naturligvis ja til. Her mødte jeg for første gang det andet officielle sprog i New Zealand der udover engelsk er maori, da en af sangene vi skulle synge var på netop dette sprog. Jeg lærte senere, at dette sprog bliver inddraget utrolig meget i undervisningen i New
Zealand. Især på den skole jeg endte med at bruge det meste af min tid på. New Zealand hedder Aotearoa på maori, og jeg må sige, at det var meget udfordrende at synge på det sprog, men også en sjov oplevelse.
I min første uge i New Zealand var jeg med min værtsmor på arbejde. Hun arbejder på en stor multikulturel skole i det ydre Auckland, som hedder The Garden School. Jeg overværede bla. musikundervisningen, som Kay stod for, og hun brugte små rim, som eleverne skulle lave bevægelse til, og hun viste dem videoer på youtube, hvor Kermit fra Sesame Street møder karaktererne fra rimene. De her små rim og youtube videoer, har jeg indført i min engelsk undervisning i 3. og 5. klasse. Børnene er meget begejstret for at lære dem udenad, og de synes, at de små videoer er ret sjove.
Den skole jeg endte med at tilbringe mest tid på, var en lille skole, som lå overfor hvor jeg boede. Otaua School er en lille landsbyskole med 200 elever.
Inden jeg fortæller mere om de erfaringer, som jeg gjorde mig i min tid på Otaua School, vil jeg kort fortælle lidt om det New Zealandske skolesystem, da det er lidt forskelligt fra det danske. Børnene starter som regel i skole i Primary School, når de er 5 år gamle. Dette bliver kaldt år 1. Primary School fortsætter fra år 1 til år 8. Lærerne i Primary School underviser i stort set alle fag lige fra matematik til læsning, skrivning og idræt. Det betyder at klassen har stort set den samme lærer hele dagen. Alle børn går også i skole det samme antal timer om dagen. På Otaua School går børnene i skole fra kl. 8.30 til 14.30 hver dag. Eleverne har som regel skoleuniformer, og klasserne er altid dekoreret med en masse farver og ting på væggene (se billede).
På Otaua School tilbragte jeg det meste af min tid i Jessica’s klasse med 33 elever, som var en blanding af år 5 og år 6 elever. De var mellem 10 og 13 år gamle. Jessica var nyuddannet lærer, men jeg synes, at jeg lærte utroligt meget af hende alligevel. Hun var utroligt struktureret, meget rolig af natur, og fagligt dygtig.
Jeg kunne specielt godt lide den måde, Jessica startede skoledagen på. Alle eleverne sad på tæppet foran hende, og så sagde hun godmorgen til hver og én af eleverne, og på den måde fik hun set alle elever i øjnene, og når der er så mange i en klasse, tror jeg, det var vigtigt at alle eleverne følte sig set. Selvom der kun er 18 elever i min klasse, har jeg også indført det i min klasse, og eleverne kan rigtig godt lide det. På den måde får de også en rolig start på skoledagen, og jeg kan give nogle fælles beskeder, og eleverne kan fortælle noget, hvis de har noget de vil dele med klassen.
Da Jessica jo underviste hele dagen i den samme klasse, var jeg med til alle fag, både matematik, læsning, skrivning, idræt og musik. Jeg var dog mest interesseret i, hvordan Jessica lærte børnene at læse og skrive.
Alle elever i klassen havde deres eget “læringspas” (se billede), hvor eleverne skrev deres faglige og sociale mål op. De skrev også ned, hvad de godt kunne tænke sig at blive, når de var færdige med skolen, og de skrev dagbog. En rigtig god idé, som jeg har overvejet at indføre i min egen klasse. Da der var mange elever i klassen, og eleverne var på meget forskellige niveauer, havde Jessica delt eleverne op i læse- og skrivegrupper. Grupperne arbejdede med forskellige læsestrategier, som var tilpasset til deres niveau. Det kunne være, at de skulle læse en tekst, og så øve skimming og scanning, eller de skulle læse en historie og svare på spørgsmål. I skrivegrupperne var det det samme koncept. Her skulle eleverne skrive i forskellige genrer, give hinanden respons, og til sidst skulle de udgive deres tekst i google docs, så de andre elever og
læreren kunne læse det.
Imens grupperne arbejdede selvstændigt, havde Jessica en af grupperne nede på gulvet, hvor hun underviste dem i forskellige områder indenfor skrivning. Det kunne f.eks. være punktum og kommaer, direkte tale, hvordan man skal strukturere en tekst osv. Jeg synes det var en rigtig god måde at undervise på, og jeg har taget nogle af de ting med i min egen danskundervisning. I stedet for at arbejde med det samme emne i flere uger, har jeg i stedet indført én times skrivning hver uge, en times grammatik om ugen, og de sidste 4 lektioner arbejder vi med læsning, stavning eller andre danskemner. På den måde kommer vi rundt i de forskellige undervisningsområder.
Jeg kan se mange fordele ved at have den samme klasse i alle fag, fordi man selv kan strukturere skoledagen udfra elevernes forudsætninger og elevsammensætningen. Måske har man en klasse der lærer bedst om morgenen, eller en klasse der har meget brug for at træne skrivning osv. Der er selvfølgelig også ulemper, da man som lærer skal være fagligt velfunderet i mange fag, og hvis man ikke har kemi med en klasse, kan det være hårdt både for eleverne og læreren at tilbringe mange timer sammen.
Udover at observere undervisningen, fik jeg også selv lov til at undervise lidt. Jeg underviste bl.a. i dansk og den sidste dag, jeg var på skolen, havde jeg en lille samtale på dansk med 2 af eleverne foran resten af skolen. Det syntes de var ret sjovt. Selvom jeg for det meste var på skolen, fik jeg også oplevet en lille smule af det nordlige New
Zealand. Min værtsfamilie tog mig med til byen Rotorua, hvor vi besøgte en Maori landsby, så gejsere og besøgte Hobbiton, som er en af stederne, hvor filmen “Ringenes herre” blev optaget. Vi besøgte også Huka Falls. Vi var også i storbyen Auckland et par gange.
Alt i alt så havde jeg en rigtig god tur, og jeg synes, at jeg har fået mange ting med hjem, som jeg an bruge i min undervisning, og selvfølgelig en oplevelse for livet.
Skrevet af Sarah Kyndesen