Jeg befinder mig nu i den sidste måned af fire på mit frivilligprogram i Bogor, Indonesien. Det har været en fantastisk oplevelse og jeg nyder mine sidste uger her med glæde, men også med tristhed over, at jeg snart skal videre. For jeg er virkelig blevet en del af familien hernede.

Jeg arbejder med underpriviligerede unge i Indonesien i en skole kaldet Yayasan Cipta Mandiri (YCM).  Jeg har virkelig oplevet mange forskellige ting, og folk herhenne er så dejlige og hjælpsomme. Til mit held er der ikke er opstået nogen problemer undervejs overhovedet, men det er nok på grund af min ’open-mindedness’ – for der er stor kulturforskel. Jeg har heldigvis ikke fået kultur-chok, måske fordi jeg havde læst en del om Indonesien og kulturen her på forhånd, men også fordi AFS i Danmark og Indonesien forberedte mig godt.

Det mest irriterende jeg har oplevet var faktisk, da der opstod problemer med mit visa. AFS var dog hurtige til at gribe ind og få det hele ordnet, så jeg kunne fortsætte mit spændende ophold her uden problemer, og bruge tid på de gode ting i stedet: Som min fødselsdag for nylig – første gang uden min familie – som min nye YCM familie gjorde så dejlig og fuld af fest. De er simpelthen sådan nogle glade mennesker, og man kan ikke andet end at have en fantastisk tid med dem.

Da jeg jo kommer fra et meget anderledes land end Indonesien med en helt anden kultur, har der været en del ‘nye’ ting at forholde sig til. Fx hvordan ens tøj burde være i forhold til længde, men også at selvom flere kan en smule engelsk i Bogor, er alle virkelig ikke lige gode. Det kan blive en smule frustrerende, så jeg vil anbefale kommende deltagere på projektet at overveje at læse en smule op på sproget inden man ankommer. Det er ikke et problem på projektet. Mere hvis du har lyst til at tage ud for dig selv.

Jeg er på programmet 5 dage om ugen, så der er god tid til at se og opleve Indonesien på nye måder efter arbejdet og/eller i weekenden. Jeg havde fra start nogle ting jeg gerne ville se, men efter 2 uger var den liste færdig. YCM-eleverne og andre tutorer været sådan nogle dejlige venner, de inddrager én i alverdens ting før og efter arbejde: Sport, campingturer eller var de nu tager sig til. Så rejser du ned på dette projekt kan love dig, at du ikke kommer til at kede dig 🙂

Læs om programmet ‘Giv unge kompetencer for livet’, som Nico er på.