17-årige Nanna Kure har været 10 måneder i Bayern og fortæller her, hvordan hun har lært en masse om sig selv og sine værdier – og så er hun blevet sikker i at tale et helt nyt sprog.
Hej med dig!
Jeg hedder Nanna, er 17 år gammel og har været på udveksling i Tyskland, hvor jeg boede i Bayern sammen med min skønne værtsfamilie bestående af min værtsfar og -mor og en hund ved navn Lennox.
Jeg er lige kommet hjem efter 10 måneder, hvor jeg nåede at tilpasse mig en anden kultur og familie med andre værdier, jeg ikke troede skulle blive så stor en del af mine egne også.
Nu vil jeg tænke lidt tilbage på mit ophold og skrive om nogle af de ting, jeg selv var nysgerrig på, inden jeg tog afsted afsted på min rejse.
Guten Morgen und Grüß Gott Herr
Jeg startede i skole den 8. september, to dage efter ankomsten til det ukendte. Jeg var så nervøs for, at jeg ikke ville kunne kommunikere ordentligt med mine tyske klassekammerater og for deres reaktion på mig.
Om morgenen blev jeg taget godt imod af min klasselærer, der fulgte mig til klasseværelset, hvor nogle af de andre elever allerede var. De var så søde og imødekommende og bar over med mit lærte ‘skoletysk’, da jeg insisterede på kun at snakke tysk – nogle gange blev det dog nødvendigt med engelsk.
Vi mødte ind klokken 8:00 og fik fri klokken 13:00 alle dage på nær om torsdagen, hvor vi havde ‘’eftermiddagsskole’ fra 8:00-17:00 inklusiv en times middagspause.
Næsten alle lærerne sagde “Guten Morgen” til os, hver gang de kom ind i klasselokalet. Så var det forventet, at vi skulle rejse os op for dem og synge “Grüß Gott Herr/Frau (efternavn)” og bagefter tage plads på stolen igen, så undervisningen kunne begynde. Man havde meget respekt for lærerne.
Bare spring ud i at tale sproget – det behøver ikke være korrekt
Efter cirka tre måneder af mit ophold begyndte jeg så småt at kunne forstå/følge en flydende tysk samtale – hvis det altså var højtysk! I det sydlige Tyskland, hvor jeg boede, snakker man med en meget stærk dialekt, bayersk. Det er ligesom at sammenligne rigsdansk med gammel sønderjysk; man forstår ingenting!
Nogle gange var der ord, jeg ikke kendte på dansk, – og også ord der slet ikke findes på dansk – synonymer og faste vendinger osv., som stadig lige skulle indlæres, men det gik/går simpelthen så hurtigt med sproget. Man skal ikke være bange for at sige noget forkert, og alt behøver ikke være grammatisk korrekt, man skal bare springe ud i det:)
Efter cirka 7-10 måneder kunne jeg forstå alt og kunne formulere mig, som jeg ville. Selvfølgelig med et begrænset ordforråd og stadig ikke altid grammatisk korrekt, men det er jo som sagt heller ikke det vigtigste, når man er udvekslingsstudent.
Det fedeste år i mit liv
Jeg kan kun snakke ud fra min egen oplevelse af et udvekslingsophold – og det har været det fedeste år i mit liv. Man lærer ikke kun et nyt sprog, men også sig selv at kende. Selvom man har så mange vilde og fantastiske stunder, er der også en del af livets store udfordringer, der viser sig. Det er udfordringer, der udvikler en. De gør kun en klogere.
Det er lang tid at stå på egne ben, i et fremmed land med en (i starten) fremmed familie, og man finder under tiden ud af, hvad man værdsætter ved sig selv og ved andre. Hvis man lader sig inspirere af andre værdier, kan det kun gå godt under dit udvekslingsophold. Det er i al fald, hvad jeg har lært.
Jeg kan kun anbefale at tage afsted på, hvad der må blive en uforglemmelig rejse!