En drøm om at opleve verden. En drøm om at hjælpe andre med at udleve samme drøm. Troen på, at kulturmøder nedbryder fordomme, og en lyst til at løse de udfordringer kulturforskelle bringer. Det er drivkraften bag 80-årige Benthe Johanssons frivillige arbejde i AFS gennem snart 50 år. Hun er begyndt at overveje, om hun langsomt skal trappe ned, men så kommer der lige en spændende opgave til, og efter den kommer endnu en, så datoen for, hvornår hun stopper, rykker sig hele tiden.

Hvornår og hvordan blev du frivillig i AFS:

Året var 1972, og jeg boede i Grønland, hvor jeg arbejdede som lærer på en skole. En af mine kollegaer havde været ude at rejse med AFS som ung, og han begyndte at tilbyde eleverne at komme på udveksling gennem AFS. Jeg var klasselærer for flere af de elever, der søgte om at komme på udveksling, og langsomt blev jeg mere og mere involveret. Et par år efter var det mig, der stod for al kontakten til AFS. Det var et spændende arbejde. Jeg tror, jeg blev grebet af AFS-arbejdet, fordi jeg selv elskede at rejse ud og opleve verden, og så var det dejligt at være med til at hjælpe andre, der havde samme drøm. I 1981 flyttede jeg til Danmark – nærmere bestemt den sydfynske ø Langeland. På det tidspunkt var der ikke en lokalforening på Fyn. Den dannede vi først i 1984, men der var en komité af AFS-frivillige. Jeg havde sagt til komiteen, at jeg lige skulle lande i mit nye job og i mit nye hjem, inden jeg kastede mig over AFS-opgaver. Men så ville skæbnen, at en af mine elever gerne ville på udveksling, og inden jeg havde fået set mig om, var jeg i gang igen. Mit AFS-arbejde har givet mig et kæmpe netværk på hele Fyn.

Hvad har det betydet for dig at være frivillig i AFS?

Jeg har haft mange gode oplevelser og mødt dejlige mennesker fra hele verden. Og så har jeg været med til at løse mange udfordringer. Spændende udfordringer. Det kan for eksempel være konflikter mellem en værtsfamilie og en udvekslingsstudent, hvor kulturforskellene spænder ben, og kommunikationen er gået i hårdknude. Sådan en udfordring kræver hurtig handlen, og det er en stor glæde og tilfredsstillelse, når vi sammen finder en løsning. Her tror jeg, at det er vigtigt at forsøge at se og møde alle parter, der hvor de er, og kigge på hvad lige præcis denne udfordring kræver af løsning. I de her situationer findes ingen standard-manualer.

Hvad har været den bedste oplevelse?

Jeg har haft mange fantastiske rejseoplevelser. Jeg har blandt andet været i New York, Australien, Brasilien og Hong Kong. I New York og Australien var jeg afsted som chaperone, og i Brasilien og Hong Kong besøgte jeg tidligere udvekslingsstudenter. Det er en helt anden oplevelse at rejse, når man kender folk i det land, man besøger. Man får kulturen ind under huden på en anden måde, og det er et dejligt gensyn med de mennesker, man har lært så godt at kende. Noget af det, der har gjort, at jeg har været frivillig i AFS gennem så mange år, er også, at jeg grundlæggende tror på den mission, AFS er skabt af. Jeg tror på, at kulturmøder er med til at nedbryde fordomme, for når du lærer et menneske godt at kende, så falder de fordomme, du måske har om vedkommendes kultur fuldstændig til jorden. Det har mine år i AFS kun bekræftet.

Har du ikke engang imellem gennem de snart 50 år tænkt; nej nu orker jeg ikke mere?

Nej, det har der slet ikke været tid til. Der har selvfølgelig været perioder, hvor jeg har været lidt mindre aktiv, fordi der har været andet i mit liv, der har krævet min tid, men jeg har faktisk aldrig haft et ønske om at stoppe. Der har altid været noget, der fangede mig – en ny udfordring, der skulle findes en løsning på.

Tager du 50 år mere som frivillig?

Nu er jeg jo lige blevet 80 år. Så på en eller anden måde kan man sige, at det er naturligt, at jeg trækker mig på et tidspunkt. Vi er en lille lokalforening, hvor alle kender hinanden godt, og vi har talt om, at min erfaring skal gives videre til de andre, før jeg stopper helt. Men vi har ikke lige fundet en dato for, hvornår det skal være. Det bliver ikke lige foreløbig.

Vi slutter vores snak her, for Benthe skal til spansk, og hun har lige nogle lektier, hun skal have lavet, inden undervisningen går i gang. Hun har gået til spansk hver mandag i nogle år efterhånden. Udtalen driller lidt, men hun forstår det meste. Og hun nyder at se ansigtsudtrykket hos de spansktalende udvekslingsstudenter, når de for eksempel spørger, hvor mælken er – og Benthe svarer, at den er i køleskabet – på spansk.