Freja fra Ejby har valgt at tage på Universitetsprogrammet i Paraguay! Her kan du læse hvad hun siger om sit program:
Jeg tog til Paraguay umiddelbart efter jeg blev student med 18+ programmet for at studere på universitet og har på ingen måde fortrudt det. Jeg har nu været her i lidt mere end tre måneder og Paraguay er i sandhed en skjult perle. Jeg bor ikke hos den “klassiske” værtsfamilie, men med en ungt par som ikke er meget ældre end jeg selv er. Det er uden tvivl en anderledes oplevelse, men det har blot gjort det nemmere for mig at få en masse gode venner. Menneskerne i Paraguay er utrolig imødekommende, naturen utrolig smuk og maden er rigtig lækker! Jeg har allerede oplevet en masse på mine ture rundt i landet og min spansk bliver dag for dag bedre, da de fleste ikke snakker engelsk. Jeg har også fået lært mig lidt Guaraní som er det andet officielle sprog her i “El corazón de Sudamérica”. Jeg kan kun anbefale at tage på udveksling da det er en oplevelse man aldrig glemmer, og vil uden tvivl anbefale Paraguay!
Jajohecha peve!
Læs flere historier HER.