Hej med jer!

 

Efter gymnasiet var jeg helt sikker på jeg skulle til Brasilien, spørgsmålet var bare hvordan og hvornår. Jeg kontaktede AFS, og inden sad jeg på en flyver til Porto Alegre, i det sydlige Brasilien. Der skulle jeg arbejde som frivillig i en brasiliansk børnehave, i  mindre priviligerede omgivelser. Derudover skulle jeg bo hos en brasiliansk dame, der sammen med øvrig familie fungerede som min base i den lille by Santa Maria, Rio Grande do Sul.

 

Jeg skulle være der i to måneder, og de første uger var helt klart de mest intense. I den sydlige Brasilien er turister og engelsksprogskaber meget langt fra normalen, og det oplevede jeg rigtigt meget, især i den første periode af mit ophold. Den klart største udfordring var på arbejdet, hvor mit duolingo-portugisisk ikke rakte langt, og da der ikke blev kommunikeret på andre sprog, var det en sjov men også meget krævende opgave jeg stod overfor.

 

Jeg begyndte heldigvis at tale mere portugisisk som dagene skred frem, og det hjalp også på relationerne udenfor arbejde og værtsfamilie. Et par uger inde i mit ophold havde Catia (AFS frivillig) introduceret mig til de forskellige steder i byen og selvfølgelig hendes vennegruppe. Derfra fik jeg hurtigt udstyret min dagligdag med fodbold, churrasco med familien og selvfølgelig brasilianske byture med det der høre til.

 

Mine otte uger i Santa Maria var nogle af de bedste jeg længe har haft, tænker tilbage på den ekstrem dejlige gæstfrihed, lige fra ens vens far der kører en til fodbold, til værtsbedsteforældrene der varmt inviterer én indenfor. På trods af sprogvanskeligheder kom mit arbejde hurtigt under huden på mig, rigtig gode kollegaer og godt 50 dejlige børn, der alle sammen gjorde det til de mest livsbekræftende uger længe.

Jeg vil helt klart anbefale, at tage alene afsted til et område som dette, da det tvinger dig til at interagere med de lokale og lære sproget, fx har jeg ikke en eneste udenlandsk ven derfra.

Når det så er sagt vil jeg råde andre med samme idé til at begynde at lære sproget inden du tager af sted. Jeg lærte jo at kommunikere, starte og slutte samtaler, men nu, da jeg er startet på et rigtigt sprogforløb i Rio de Janeiro, kan jeg virkelig se hvor gennemhullet med fejl mit portugisiske i virkeligheden var det meste af tiden.

 

Nu har jeg været afsted med AFS og rejst i det meste af Brasilien, begge dele er en kæmpe anbefaling!

 

Abraço, Daniel.

Er du interesseret i samme program? Læs mere om programmet Hjælp udsatte børn i det sydlige Brasilien.

Find FLERE HISTORIER fra vores deltagere.