Janni og Hjalmar fra Kalundborg valgte i 2017 at blive værtsfamilie for to udvekslingsstudenter. Haru fra Japan og Hannah fra USA er netop rejst hjem med masser af minder om hyggelige timer i familiens hus sammen med værtsforældrene og de mange danske og internationale venner, som også har været flittige gæster i huset.
“Som helt ung var jeg selv på udveksling i USA. Det var en stor oplevelse for mig og jeg ville derfor gerne give glæden ved at bo i en udenlandsk familievidere,” indleder Janni og fortsætter:
“Mit eget match var ikke det allerbedste, så jeg var meget bevidst om, at vi skulle have overskuddet til at gøre det godt, inden vi kastede os ud i det. Da vi har travlt i hverdagen og ikke har børn, besluttede vi at give plads til to unge i huset, så de kunne have selskab af hinanden.” To udvekslingsstudenter lyder som en udfordring for de fleste familier. Især, hvis man bor i et hus på mindre end 100 m2. Dertil kommer, den internationale familie også har haft besøg af andre udvekslingsstudenter. Eksempelvis elskede Hannah at invitere de andre udvekslingsstudenter i området til hjemmebag, og ved flere lejligheder oplevede parret, at de var 6-8 nationaliteter samlet om køkkenbordet. Det bekræfter tesen om, at hvor der er hjerterum, er der husrum.
Samtaler på dansk og dansk madkultur
“Det har været spændende at lære to nye kulturer at kende. I starten havde vi nogle sproglige udfordringer, men i slutningen af året havde Hannah og Haru lært så godt dansk, at alle samtaler foregik på dansk. “Janni fortæller, at det var har været lidt vildt at opleve, hvor hurtigt Haru og Hannah tog sproget til sig, og at de har haft rigtig mange gode samtaler og gode grin over deres forskellige tilgange til livet. En anden positiv oplevelse var at introducere dem til den danske madkultur. Begge smagte på og spiste alt, hvad der blev serveret for dem, og de er blevet grundigt introduceret til den danske madkultur med alt fra øllebrød, boller i karry og til tarteletter.
Japansk logik giver nyt syn på danske normer
“Med Haru fik vi virkelig øjnene op for, hvor anderledes japanere opfører sig socialt,” fortæller Janni. Haru havde for eksempel ikke fortalt sine venner, at han skulle på udveksling. Han havde sagt det til sin lærer og kunne ikke se, hvad det vedkom vennerne. Han havde heller ikke meget kontakt til forældrene i løbet af året. Begge dele forekom Hannah vildt underligt, men modsat Hannah savnede han ikke venner og familie ret meget og kunne ikke forstå hendes undren over det. Sociale sammenhænge var ofte svære for Haru og ved flere lejligheder faldt han i søvn i sofaen. Efterhånden vænnede vi os til det. Ligesom vi også holdt op med at undre os over, at han lige så gerne sad på gulvet som i sofaen. De ting var lærerige for os som familie. Vi lærte i den grad, at man ikke bare per automatik kan forvente, at danske normer giver mening for en japansk dreng.”
Helt almindelige teanage-bekymringer
“Det er naturligvis ikke ren lykke al sammen. Eksempelvis oplevede vi det som lidt begrænsende, at der skulle laves aftensmad hver aften uanset travlhed eller andre planer. Og så er der selvfølgelig bekymringen om, hvordan har de det egentlig? Har de venner i skolen? Er de triste eller glade? De samme følelser, som jeg gætter på, alle forældre oplever en gang imellem” fortæller Janni.
Spring ud i det
“For os har det været en lærerig proces at være værtsfamilie. Vi hører til i den yngre ende af målgruppen, men vi vil bestemt anbefale det til andre familier. Det er et sindssygt lærerigt år, og det er bare at springe ud i det. Det er jo unge mennesker, som generelt kan klare sig selv. Haru og Hannah har gjort en stor forskel i vores liv – og nu hvor de er rejst, savner vi dem i hverdagen,” afslutter Janni.
Vil du også vide mere om at være værtsfamilie?
Læs mere her