Tine Dacke er værtsmor til Manuel fra Argentina. Her kan du læse om hendes oplevelser som værtsmor – og mor til en udvekslingsstudent samtidig.
I august sidste år kom Manuel til Danmark fra Argentina. Det er første gang vi har prøvet at være værtsfamilie, og det har været en kæmpe oplevelse. Vores egen søn tog til Argentina en uge efter Manuel kom her, og det har været rart at have en til at udfylde tomrummet, mens Sofus er væk.
Vi har lært rigtig meget om os selv det sidste år og lært hvor mange uskrevne regler vi har. Der er mange ting man slet ikke tænker over, men som alligevel har kæmpe betydning i hverdagen. Bl.a. vidste jeg ikke at jeg havde en fast plads rundt om spisebordet, og hvor meget det betyder for mig at sidde på netop den plads. I starten prøvede jeg at overbevise alle i familien om, at vi kunne sidde hvor vi ville, men efter kort tid, hvor jeg gik og var irriteret, måtte jeg indrømme, både overfor mig selv og for familien, at der var en regel om at den ene plads var min. Det var svært. Mest overfor mig selv, der har gået og troet at jeg er et meget rummeligt og åbent menneske med få regler.
Manuel har ikke lært så godt dansk, som jeg havde håbet på. Jeg havde før Manuel kom, sat mærker på nærmest alle ting herhjemme, og skrevet ordet på dansk. Seng, sofa, væg, gulv, vask, sæbe, opvaskemaskine, emhætte osv. Vi havde de bedste intentioner, om at Manuel skulle lære dansk. Han er virkelig god til engelsk, så vi faldt allesammen for hurtigt ind i en hverdag, hvor vi talte engelsk sammen. Det første halve år følte jeg, at jeg fejlede pga. hans manglende danske sprog, men da jeg accepterede, at sådan er det for os, så har vi i stedet nydt at vores datter der går i 2. G virkelig har forbedret hendes engelsk, og hun har nu lige fået 10 i skriftlig engelsk til terminsprøven.
Vi har ikke rejst Danmark tyndt for at vise det til Manuel. Til gengæld har vi været turister i København, og det har også været sjovt at vise ham alle de traditioner vi har i løbet af et år. Man får virkelig tænkt over, hvor meget det betyder for os, og vi har set på vores traditioner med nye øjne.
Julen herhjemme gik eksempelvis i gang i butikkerne samtidig med at der var halloween. Jul er kæmpe stort her i forhold til i Argentina. At vi hele december fejrer jul, det er så anderledes end i Argentina, hvor det kun er juleaften og de ikke rigtig har julepynt. 1. maj var han i Fælledparken med nogle klassekammerater. Der har vores datter været inde i flere år, men hun har jo selv planlagt det og vi har ikke tænkt så meget over det. I år kom vi i tanke om, at Manuel jo selvfølgelig ingenting har vidst om at 1. maj er speciel i Danmark, så aftenen før fik vi lige sagt til ham, at det burde han prøve, hvis han kunne finde nogle at tage derind med. Og det kunne han.
Manuel har aldrig set sne før han kom til Danmark, og vi fik jo ikke meget i år, men vi nåede dog at få ham op på en kælk på kælkebakken. Det var en sjov oplevelse. Den dag havde vi Gerado fra Mexico på besøg (udvekslingsstudent på Bornholm der heller ikke havde oplevet sne før han kom til Danmark og ikke havde prøvet at kælke før). Udover Manuel, Gerardo og nogle forældre, så tror jeg den ældste på kælkebakken har været 8 år, så Manuel og Gerardo skilte sig klart ud, og vi havde en super hyggelig dag. Havde Manuel ikke været her, så var det ikke noget vi havde gjort. Med to børn på 16 og 19 år, så er det ved at være nogle år siden vi har kælket. Og der er altså bare noget helt specielt over at se mennesker kælke for første gang. Uanset alder.
Fødselsdage går vi også meget mere op i, og brugen af Dannebrog synes Manuel er lidt vildt. Da Manuel havde fødselsdag inviterede han en fredag aften (udover vi holdt vores traditionelle familiefødselsdag) de unge udvekslingsstudenter fra de omkringliggende AFS lokalforeninger til fødselsdag. Manuel har fødselsdag den 6. december, så vi lavede flæskestegssandwich, gløgg og æbleskiver. De var vist 12 unge mennesker med forskellige nationaliteter, og vi havde bedt dem tage en pakke med hver til pakkeleg. Det havde ingen af dem prøvet, før de kom til Danmark, og de gik vildt op i det. En havde taget en cheeseburger med og pakket den ind i en flot æske. Den var der rift om og skabte gode grin, da den blev åbnet. En anden havde pakket en clementin ind. Det var så anderledes og alligevel så dansk. En helt speciel oplevelse. Efterfølgende spillede de guitar og dansede. Den aften er for mig nok på top 5 over bedste oplevelser vi har haft det sidste år. En oplevelse vi aldrig havde haft, hvis ikke vi havde haft Manuel boende.
I påsken blev min faster, der bor i Skotland, 70 år. Der tog hele familien til Skotland. En stor oplevelse for Manuel, der, før han kom til Danmark, ikke havde været udenfor Argentina. Vi holdt selvfølgelig også en dansk påskefrokost derovre.
Manuel går på Nørre Gymnasium ligesom vores datter, Nanna, og der har lige været gallafest. På Nørre G. hedder det FLE fest.(forældre/lærer/elev) Her starter man med at spise i klasserne. Vi forældre kunne have delt os op og været i en klasse hver, men i stedet inviterede vi min niece og hendes kæreste med. Så de spiste med Nannas klasse, og vi forældre spiste i Manuels. Manuel går i en musik/drama klasse og vi blev på et tidspunkt bedt om at gå ned i cykelkælderen hvor akustikken er helt fantastisk. Her sang Manuel og fem andre elever to sange (‘I Danmark er jeg født’ og ‘Strawberry Fields’), som de også havde sunget i New York på deres studietur. Det var så rørende og tårerne løb ned af mine kinder. Det er vildt så stolt man kan blive af et barn man ikke selv har født. Men at se Manuels udvikling, siden han kom her i august, det er så overvældende.
Det sidste år har langt fra altid været en dans på roser. Det kræver tilvænning at åbne sit hus og sine arme og invitere en fremmed ind på fuld tid. Men en fremmed er kun et menneske, man ikke kender, og der går altså ikke lang tid, før man lærer det nye menneske at kende rigtig godt, når man bor sammen.
Vi ville helt sikkert ikke være denne oplevelse foruden. Det har lært os så meget om os selv og om andre kulturer, som vi ikke ville have haft muligheden for at lære på samme måde i vores almindelige travle hverdag.
Kunne I tænke jer at blive værtsfamilie? Læs mere her