I 2017 tog Nikolai på udveksling i USA. Han boede hos sine værtsforældre, Marcia og Roger, i Alaska. Men selvom Marcia og Roger ingen børn har, var Nikolai ikke alene. Hans værtsbror var nemlig en anden udvekslingsstudent fra Finland. Nu har Nikolai haft besøg af sine værtsforældre, og han har brugt en del af sommeren på at rejse rundt i Europa sammen med sin værtsbror, Iiro, fra Finland, og to andre udvekslingsstudenter, der tidligere havde boet hos værtsforældrene: Francois fra Frankrig og Anton fra Tyskland.
Efter jeg vendte hjem fra mit år som udvekslingsstudent i Alaska, har én af de næste milepæle jeg har set frem til, at skulle have besøg af mine værtsforældre. Det er naturligvis lidt hårdt at komme gennem en dansk vinter, der både er sneløs og skiløs. Det er desværre mest af alt bare mørkt herhjemme, og det får jo en til at savne det man havde endnu mere.
Jeg lånte bilen for at hente mine værtsforældre i København, og gensynsglæden var virkelig stor. Jeg kunne mærke, allerede da jeg parkerede bilen, at pulsen steg. Jeg elsker at være i ankomsthallen i en lufthavn, fordi der er så mange historier, der kan fortælles, og ikke mindst så mange kulturer der mødes.
Ventetiden i ankomsthallen fik mig til at se tilbage på tiden, der var gået. Jeg kan huske, at da jeg holdt et oplæg i foråret om mit udvekslingsår, at jeg sagde det her til min gamle folkeskole: ”Hvorfor egentlig tage afsted til udlandet? Hvis man vidste, hvor stort et arbejde det er for ens hjerne at gennemgå en kulturændring, så tror jeg de færreste tog afsted. Men så igen: Hvad bliver du mest frisk af – et koldt eller et varmt bad? Hvad der er mest behageligt, er et andet spørgsmål. Og hvad fik jeg mest ud af mit år? Jeg fik 2 familier, og det er svært at beskrive, hvor heldig man så føler sig”. Sådan sluttede jeg oplægget, hvorefter jeg håbede, at jeg havde fået mindst én til at tage afsted.
Så med det i baghovedet var det uden tvivl virkelig fedt at tage imod mine amerikanske forældre – og nej, vi manglede ikke noget at snakke om på vejen tilbage til Kolding.
Mine værtsforældre er barnløse, og derfor har de valgt igennem tiden at tage utallige unge mennesker under deres vinger – dog var de først for nylig begyndt på AFS-studenter, og når de så havde udvekslingsstudenter, var det hele 2 på én gang. Året før mig og min finske bror boede hos dem, var der en tysker og franskmand. Hele idéen med mine amerikanske forældres besøg her var, at vi tog til Finland, efter vi havde været i Danmark, for så efterfølgende at tage til Tyskland og Schweiz hvor vi skulle mødes med de tidligere udvekslingsstudenter.
At mødes med de tidligere udvekslingsstudenter var som at se en masse brikker i et puslespil falde på plads. Det var fantastisk at mærke, hvor godt vi kom ud af det med hinanden, for vi havde jo en del til fælles. Hvis jeg syntes, det var berigende at have en ekstra familie, kan jeg nu glæde mig over at have 3 ekstra brødre. Det var en fed tur. Vi vandrede i Schweiz indtil vores ben simpelthen ikke kunne mere. Vi badede i bjergfloder for at vågne om morgenen, hvorom en kold fornøjelse. Vi udvekslede fremtidsplaner, og minder om vores tid på den samme High School.
Det er lidt underligt, at jeg følte jeg var afsted med min familie. Vi var jo fra 5 forskellige lande, dog indtog folk alligevel de typiske familieroller. Det er netop dét, udveksling kan – at selvom man er fra alle verdens hjørner (sat på spidsen), så ser man slet ikke nationaliteter, men mennesker, hvor hippie det så end lyder.
– Nikolai
Læs om Nikolais udvekslingsår i Alaska her