Gitte er i Ghana, hvor hun arbejder med kvinders rettigheder! Læs om hendes erfaring her:
Klokken er 7:30 om morgenen, vækkeuret overdøvet fanens summen og jeg er klar til en ny dag. Jeg siger godmorgen til min roommade og går ud i køkkenet, hvor jeg møder en masse morgenfriske unge mennesker. Dagene er forskellige her i Ghana. I dag skal jeg undervise fire kvinder i, hvordan man bruger en computer. Derefter går jeg til Nii Kwatei Academy, som er en af de tre skoler vi støtter, for at læse med en af de elever, som virkelig har brug for ekstra støtte. Jeg er meldt til programmet Women´s Empowerment, hvilket jeg elsker, men det er fantastisk at kunne undervise på skolerne ved siden af. I WE besøger vi tre forskellige skoler. Skolerne er forskellige, men alle pigerne er vildt engageret i vores projekter. Vi laver meget forskelligt med pigerne. Bl.a. har vi syet mundbind og små tasker til menstruationsbind. Vi bruger dog mest tid på at snakke med pigerne om forskellige vigtige emner. Vi snakker om alt fra menstruation til corona. En af mine personlige mål er at normalisere snakken om menstruation. Mange af disse unge kvinder havde aldrig hørt om menstruation inden de fik det. De blev derfor bange og turde ikke nævne noget til deres forældre eller søskende. Det vil jeg gerne være med til at ændre. Pigerne er skrammende uvidende, så det er virkelig vigtigt, interessant og glædeligt at have disse snakke.
En anden fantastisk ting ved dette program er at vi har rig mulighed for at starte vores egne projekter. For et par uger siden startede vi projektet Girls Talk. Projektet går ud på at skabe et trygt rum for pigerne og opbygge deres selvtillid – den skraber virkelig bunden. Vi har blandt andet snakket om hvad selvtillid, venskab og samarbejder er. Pigerne nyder hver eneste samtale og det varmer mit hjerte når de løber mig i møde.
Som en del af WE kan du både skaber dine egene projekter eller videreføre dem som er igangsat. Udover computerklasser tilbyder vi førstehjælpskursus og anden sundhedsmæssig information. I denne uge har vi haft fokus på brystkræft. Vi har holdt to brystkræft orienteringsmøder, for alle kvinder som havde lyst til at deltage. Vi samarbejdede med den lokale klinik, hvorfra en læge og et par sygeplejesker kom og lavede gratis brystkræfttjek på alle kvinderne. På de to dage blev ca. 80 kvinder tjekket, det var en stor succes.
Størstedelen af hverdagen bliver brugt på projekterne, men meget andet fylder også min hverdag. Jeg bor på en GVI-base med ca. 15 andre unge volontører fra hele verden. Langt de fleste kommer fra Storbritannien eller Irland, hvilket gør det lidt hårdt ikke at have engelsk som modersmål. Nogle gange kan det være udmattende at snakke engelsk hele tiden, men det bliver hurtigt hverdag og de andre har stor forståelse for, hvis jeg mangler et ord.
Livet her på basen minder meget om at være på højskole. Vi deler værelse, stue, køkken, toilet og bad, så alle har et fælles ansvar for at vi ikke bor i en svinesti. Eftermiddagene bruger vi på praktiske ting som tøjvask, indkøb og planlægning af projekter og undervisning. Når alt det er ordnet taget vi en velfortjent slapper. Det kan foregå ved enten at nyde vi på stranden eller sidde på Big Billys med en kold Club. Den store flydesofa på basen er også altid et godt sted at slappe af med en bog eller film.
Jeg tilbragte 3 måneder i Ghana. Jeg er evigt glad for min beslutning om at rejse i en længere periode. De første uger er hårde, fordi du ikke kender rutinerne, kvinderne, området, kulturen og alt andet du møder i din hverdag. Der er mange nye indtryk som eksempelvis fremmede mænd der forlanger at få dit mobilnummer eller bilister, som kører som om de er på stoffer. Efter en måneds tid bliver alt dette vildskab hverdag. Du får mere energi som du for eksempel kan bruge på at udtænke nye projekter. Måske vil du bruge din ekstra energi på at give endnu mere kærlighed og opmærksomhed til de ghanesere du arbejder med, for det kræver meget energi.
Hvis du tænker: ”Ej det lyder fedt, men det har jeg slet ikke mod til” så skal du bare vide at jeg var skrækslagen i lufthavnen i Billund og endnu mere skrækslagen i lufthavnen i Accra – det er helt normalt. Jeg fortryder intet. Ghana er den største oplevelse i mit liv. Jeg har aldrig udviklet mig så meget på så kort tid. Det er en win win situation: Ghaneserne får en virkelig tiltrængt hjælp og du får en oplevelse du vil huske resten af livet.
Læs flere historier HER.